Emily Salomon

Fredagscocktail: Aperol Spritz

Ja, ja jeg ved godt, at det ikke helt er fredag endnu. Men næsten. Og min bog er udkommet i dag og jeg tager på Northside i morgen. Så her føles det som den bedste fredag i verden og det skal fejres :)

Og til ære for min søde veninde Lone, så fejrer vi det med en Aperol Spritz. Den stiftede hun nemlig bekendtskab med, da vi var i Paris og lad os bare sige det sådan, at hun var fan. Og spurgte, om ikke det skulle være næste fredagscocktail på bloggen.

Det er også en af mine egne yndlingssommerdrinks (og hele Italiens mest populære drink), så det behøvede hun ikke at spørge om to gange. Opskriften er nedenfor. Men husk at nyde den udenfor i solen ;)

APEROL SPRITZ - pr. drink
3 dele prosecco
2 dele Aperol
1 del danskvand
1 skive appelsin
evt. 1 myntekvist

  • Fyld masser af isterninger* og en appelsinskive i et tumblerglas eller et stort vinglas.
  • Hæld 3 dele prosecco, 2 dele Aperol og 1 del danskvand i glasset. Jeg gør det bare på øjemål, men ellers kan man bruge et centilitermål.
  • Pynt evt. med en myntekvist og servér.

*Det er en udbredt fejl at fylde for lidt is i glasset. Meget is = drinken holder sig kold og isen smelter meget langsomt. Lidt is = isterningerne smelter hurtigt og vander drinken ud.

  • Love
  • Save
    31 loves 67 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...