Tusind, tusind tak for i dag!

Tusind, tusind TAK for i aften til alle jer søde kreatricer, der trodsede den kolde, snefyldte vinter og troppede op til Farmorfabrikkens første Strikke- & Hækleklub. Jeg hyggede mig så meget, at jeg slet ikke nåede at hapse lige så mange billeder, som jeg lovede … undskyld, søde Ingrid :( Og jeg nåede slet ikke at komme rundt og tale med jer allesammen. Jeg fattede faktisk slet ikke, hvor tiden blev af?!

Også en kæmpestor og farmor-varm TAK til Uldstedet for hyggeligt husly i garnbutikken. Til RICE for at sætte ekstra kulør på aftnen med de smukke farverige kaffekopper, kagefade og -tallerkner. Og til Line for de smækreste smagsprøver fra din nye kagebog “Sunde sundheder”. Hårh, hvor jeg dog ikke fatter, hvordan en chokoladekage kan smage så godt uden at indeholde mel og sukker …

Arrangementet bliver helt klart en om’er!

Jeg er dog stadig helt oprigtigt overvældet over opbakningen og alle de søde mails, jeg har fået i forbindelse med arrangementet. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at koordinere al aktiviteten omkring til- og frameldinger. Så jeg har aftalt med Uldstedets egen Sus, at vi lige stikker hovedet sammen og finder en form på fremtidige arrangementer. Jeg råber højt, så snart vi har nyt på vej :)

Jeg håber i hvert fald at se alle jer, der kom i dag – og alle jer, der rigtig gerne ville komme – til en ny omgang Strikke- og Hækleklub :)

Nu vil jeg gå glad i seng fyldt op på den skønneste stemning, masser af kreativitet og hulens godt selskab. Den mørke vinter er pludselig meget langt væk efter sådan en hyggelig aften. Tusind, tusind TAK! Og go’ nu nat :)

Ps. Tillykke til søde Astrid, som vandt den fine, fine Strikkeklub-give-away med RICE’s nye japanske kaffestel og garnkurv samt Julia Lahmes “Blogbogen”. Og tillykke til kære Hanne – jeg ved, at Vibeke Linds “Strik med nordisk tradition” fik det helt rigtige hjem hos dig :)

Læs også om:


Jeg tror, at det smitter?

Når det regner på præsten...

Forårets julekugler

Garnrester til velgørenhed

The post Tusind, tusind tak for i dag! appeared first on Farmorfabrikken.

  • Love
  • Save
    5 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...