Ditte Lykke Ingemann

Sådan spiser jeg!

Sundhed og sund kost er jo et meget bredt og diffust begreb, som kan have utrolig mange betydninger og fortolkninger. For mig er sundhed og min kost på en eller anden mærkelig måde en ret privat sag, men eftersom jeg netop lige har skrevet en bog om Low Carb, vil jeg prøve at sætte nogle ord på, hvordan jeg spiser og hvordan jeg prøver at holde mig sund. Jeg skrev for nylig dette indlæg om low carb og min nye bog.

Jeg har i ca. 2 år prøvet at skære alt tilsat sukker og forarbejdede fødevarer ud af min kost. Inden da levede jeg ikke usundt (ikke i min optik), men min kost bestod overvejende af kulhydrater; grød, brød, kartofler m.v. – alt det som de officielle anbefalinger lyder på. Det første jeg skar væk var det hvide sukker, og i løbet af det sidste år har jeg også prøvet at droppe alle kornprodukter, ris, pasta og kartofler, og min kost består nu overvejende af kød, fisk, grøntsager (stort set alle typer), fedt, nødder, mælke- og mejeriprodukter, og en smule frugt.

Jeg lider på ingen måder afsagn i hverdagen og har stort set aldrig cravings (dog er min last chips), og er jeg fx. på restaurant bestiller jeg hvad jeg lyster, og drikker også stadig alkohol – det vil jeg have utrolig svært ved helt at slippe. Alle er jo forskellige og trives på forskellige typer kost, men jeg har oplevet rigtig mange gavnlige effekter ved at leve på en lav-kulhydrat-kost, såsom øget energiniveau, færre sygedage, vægttab, pænere hud, mindre og bedre søvn, mæthed på en bedre og mere stabil måde….. og jeg kunne blive ved :-)

Jeg har prøvet at samle nogle tips, som jeg synes virker for mig – måske du kan tilføje nogle af dine bedste tips?
1.. Skær sukker, brød, ris, pasta og kartofler ud af din kost (fx. gradvist)
2.. Spis dig mæt til måltiderne – prøv at nøjes med 3 måltider om dagen (undgå at snacke)
3.. Spis fedt til dine måltider – fedt holder dig mæt og stabil, så fedt er din ven :-)
4.. Spis grøntsager til alle måltider (også om morgenen)
5.. Betragt frugt som dessert/forkælelse
6.. Planlæg dine måltider og tilbered dem selv
7.. Drik kun vand (kaffe te)
8.. Skær ned i dit alkolholindtag

Det er jo så uhyre svært at lave korrekte kostregistreringer, men jeg har dog alligevel prøvet at notere alt hvad jeg har spist i en hel uge, og det vil jeg dele med jer (selvom det er en smule angstprovokerende). Hvis man er ude efter at lave en kostændring eller blot nysgerrig efter at se om man lever sundt, kan jeg anbefale at skrive ALT ned i fx. en uge og på den måde danne sig et overblik over sin kost – det gør det ret nemt at se, hvor der måske skal ændres noget.

Nogle vil nok mene, at jeg er en anelse fanatisk med min kost, andre vil mene, at den ikke er striks low carb og nogle vil måske synes den er usund, men det er nu engang sådan jeg trives bedst, og måske ser den anderledes ud næste år.

Min uge i mad:
Mandag:
Morgen: 2 skiver nøddebrød med øko spegepølse ½ peberfrugt 1 kop kaffe med sødmælk 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie
Snack: 1 banan
Frokost: Omelet af 2 æg med grønkål og øko spegepølse ¼ agurk og ½ avocado
Aftensmad: Flæskesteg med bagt græskar og grønkålssalat med æble
Snack: 1 kop kaffe 2 tern mørk chokolade 92%

Tirsdag:
Morgen: Kaffe med sødmælk 2 æg med et par skiver øko chorizo
Frokost: Spinat- og kålsalat med olivenolie
Aften: Take-out: Durumrulle med kylling og pommes frites ( ups )

Onsdag:
Morgen: 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie. Kaffe med sødmælk grøn smoothie med spinat, cashewsmør, 1/2 banan, ingefær, hvedegræs og vand
Frokost: Salat med ærteskud, hjertesalat, tun i olie, avocado nøddebrød med gedeost
Aftensmad: Kylling og grøntsager i kokos-karrysauce og blomkålsris
Snack: 1 kop kaffe 1 RAW bar af kokos, dadler og cashewnødder 1 håndfuld peanuts

Torsdag:
Morgen: 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie. Salat af rå blomkål, tun og avocado kaffe med sødmælk.
Frokost: 2 æg bacon, tomater og sukkerærter
Aften: Tomatsuppe med mascarpone
Snack: 1 cappuccino en appelsin 2 tern mørk chokolade 85%

Fredag:
Morgen: 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie. Skyr med fløde 1 stk frugt og nødder
Frokost: Rå blomkålssalat med olivenolie, krydderurter og mandler
Snack: Kaffe 1 banan 1 tsk cashewsmør
Aftensmad: 1 ægge-wrap med kål og svinekød 1 øl (på Papirøen i Kbh)
Snack: Kaffe med sødmælk

Lørdag:
Morgen: 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie . Kaffe med sødmælk 2 æg 1 øko pølse, 6 tomater og 100 g grillede asparges
Frokost/snack: 1 appelsin 1 dadelkugle
Aftensmad: Rå rosenkålssalat rødkålssalat med nødder og stegt kalkun 2 glas rødvin

Søndag:
Morgen: 1 tsk hørfrøolie 1 tsk fiskeolie. Kaffe med sødmælk omelet af 2 æg med kylling og spinat.
Frokost/snack: 1 banan 1 dadelkugle
Aftensmad: Cheese/bacon oksekødsburger på grøntsagsbrød

Hvis du savner inspiration til sund hverdagsmad med færre kulhydrater, så kan du købe min nye bog Low Carb fra The Food Club lige her, hvor den stadig kan købes med rabat.

Senere på måneden vil jeg dele ud af mine sunde opskrifter og bl.a fortælle hvor jeg finder min inspiration og viden – so stay tuned!

The post Sådan spiser jeg! appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    72 loves 15 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...