Ditte Lykke Ingemann

Vind ny kagebog; Copenhagen Cakes

Jeg må tilstå, at jeg har en stor svaghed for kogebøger – jeg er vild med at læse nye opskrifter og kigge på smukke billeder. Det bliver en smule sjovere når man kender forfatteren, og i dette tilfælde kender jeg hende rigtig godt, da hun er min meget gode veninde. Cecilia står bag bloggen Copenhagen Cakes, hvor hun deler ud af sine søde opskrifter og smukke billeder. Nu har hun samlet 50 fantastiske opskrifter i en utrolig smuk bog “Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer”, som udkommer d. 19. marts.

Jeg har efterhånden smagt Cecilias kager en del gange, og jeg må indrømme, at hun virkelig er god til det med kager og søde sager. Hun er super dygtig, kreativ og har et godt øje for det æstetiske. Hendes opskrifter er nemme at gå til, selvom kreationerne ligner en million. Jeg har allerede udset mig en del opskrifter fra bogen, som jeg snart skal afprøve, bl.a Oreo-cheesecake med saltkaramel og vanilje, Citrontærte med nøddebund og Panna Cotta med bærcoulis… mmm, ja alle opskrifterne får altså mundvandet til at løbe.

Jeg har været så heldig at få et eksemplar af bogen “Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer”, som jeg vil udlodde til én af jer. Hvis du ikke bliver den heldige vinder, så kan bogen bestilles via Cecilia’s webshop Copenhagencakeshop.

Vil du være med i kapløbet om denne lækre kagebog, så skal du smide en kommentar i kommentarfeltet og fortælle hvilken kage du har som favorit… svært spørgsmål, I know :-)

Onsdag d. 18. marts kl. 20 slutter konkurrencen og jeg trækker derefter vilkårligt lod blandt jeres kommentarer, og giver vinderen besked pr. mail.

The post Vind ny kagebog; Copenhagen Cakes appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    2 loves 4 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...