Louise Trillingsgaard

Den SJOVE del af reno-projektet


Nu nåede vi endelig til min passion i denne reno-helvede - nemlig indretningsfasen! Det er NU jeg er oppe at bippe af kreative ideer og indskud... Meget passende med tankemylder når man alligevel ligger søvnløs pga kæmpe babymave, halsbrand osv.. Jeg skal nu ikke klage - denne graviditet er særdeles problemfri og jeg kan rigtig rigtig meget på trods af den konstant voksende babymave...

PRINSESSE-RUM Det vigtigste (i mine øjne) er at Mejse bare får et perfekt rum inden lillesøster melder sin ankomst OG også fordi hun virkelig bare har klaret reno-helvedet såååå flot! Hun har grovhygget iblandt byggerod og støv og været eminent til at aktivere sig selv hvis vi havde travlt andetsteds..
Hendes prinsessekjoler & tylskørt har fået en helt særlig placering, da hun elsker at klæde sig ud (flere gange dagligt) og pynte sig.. Det giver i øvrigt anledning til mange træk på smilebåndet, da hun ofte får det hele sat rigtig kreativt (læs ikke-flatterende) sammen.. Men jeg synes hun er på vej til at få et pynte-hjørne, der kan gøre enhver pige misundelig - voksen som barn!

Den sart rosa væg får snart brede hvide striber, og fodlisterne skal males


Møblerne hér var inden makeoverne kedelige gullige træmøbler

Trodser alle graviditets advarsler og maler selv (udendørs naturligvis)

Grebene her er til de to pigerum - og mangler blot lidt lak
Mejse har fået en højseng, og er dermed kommet ud af Mor & Fars seng.. Her har hun sovet i 3 måneder - imens vi har boet i bette sommerhus & derefter renoveret hendes værelse (og alle de andre rum).... Jeg havde frygtet at det ville blive hårdt for hende at sove selv igen, men hun er bare for SEJ! Tror det var værst for moderen faktisk!!


Under sengen har hun sin butik & legekøkken - Den havde vi med fra det sidste hus!
Planen er at sætte plader udenpå højsengen, så det bliver mere til et "rigtigt" hus..

BADEVÆRELSE
Også på badet er der sket enorme ændringer.. Vi har fået sat vores aflange hvide fliser op, installeret en lækker regn-bruser og så er der jo det skønne betongulv (der går igen fra køkkenet)

Bordplade/vask driller lidt - på det kreative plan; vi er vist ikke helt klar til at træffe beslutningen endnu.. Vi har leget lidt med fritstående glasvask, gamle gulvplader, kompakt laminat og vægfarver.. Kombinationen er ikke heeeelt rigtig endnu, og Frede er gået igang med at støbe lidt i beton... Skal nok vise jer resultatet så snart vi er tilfredse!





En lækker retro kommode bryder det nye & rene look! Flankeret af retro vaser og rod af gamle brædder
MORS KREARUM Vi er også i fuld gang med at etablere mit sy-rum, der også skal fungere som gæsteværelse (hvis der altså bliver plads... Her skal farverne også kæmpe om opmærksomheden - som i børneværelserne.. Det skal være et rum man bliver GLAD af at komme ind i!

alle mine fine stoffer har fået fornem placering i nymalet skab (arvet af min søde Mor)
- den mangler blot lige lågen med glas, der pt er ved at blive malet i samme turkise nuance

Nogen har været i Søstrene Grene og købe MEGET fine (og billige) opbevaringskasser

Her ved solskinsbordet skal jeg sidde og trylle med maskinparken

Og denne badboy skal huse alle sakse, skråbånd, elastik, knapper, tråd mm
(neglet fra Mejses gamle værelse)
STUE (og lidt køkken) I suen har vi også haft fremgang.. Især ved at få denne store flyder hjem, så vi kan slappe ordentlig af når vi endelig kan det.. Det er en billig sag fra MYHOME (bare lige indtil vi føler os tilpasse med at smide 25.0000kr efter en sofa igen)...
Retrovæggen mangler stadig fuger og lidt reparation hist og her, men nu begynder den ligesom at komme mere til sin ret - og folk kan måske bedre forstå vores vision.. Måske!! Frede har lavet en fantastisk nips-reol på den, der lige skal have lidt farveklatter nogle enkelte steder




Er han ikke bare dyyyyygtig!! Kasserne er fra Trævarefabrikkernes udsalg og er i forskellig dybde

I køkkenet har vi fået stålbordplade på overalt
- undtaget et stykke med dette retrogrønne "skærebrædt", speciallavet til os i sten vi selv har udvalgt
(meget mere køkkensnak snarligt!!!)

Det var lige en hurtig smagsprøve på hvad vi har haft gang i herhjemme (udover alle de keeeeeedelige håndværksopgaver naturligvis).. Går og nørkler lidt med før/efter billeder til jer så i kan se lidt med i hele processen...


  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...