OVERSPRINGSHANDLINGER!



Weekenden var krydset af til oprydning i kælderen - Et projekt der efterhånden er blevet lidt uoverskueligt. Men nu skulle det være og vi startede da også op med gode hensigter, men som timerne gik, blev projektet efterhånden erstattet af kaffepauser, solpletter, besøg og lækkerier på grillen. Overspringshandlinger af den bedste slags :)
Jeg har lavet syltetøj af en pose frosne hindbær, syltesukker, lidt mynteblade og en vaniliestang - Når sommeren nu ikke helt vil overgive sig, må den hjælpes lidt på vej, og smagen af søde bær kan anbefales! ;)
Lørdag morgen kom Hector stolt ned og fortalte, at han selv havde taget sit tøj på - Min store dygtige dreng! Vi kørte til bageren efter morgenbrød. Der var en kø så lang, og imens jeg ventede med nummer 762-eller-noget i hånden, dansede Hector en lille dans foran alle kagerne. Den stoppede dog pludselig brat og han udbrød " HÆÆYY... - Hvad sker der lige her???" - Ud fra det ene bukseben trak han sine blå boksershorts med stjerner på....De var vist ikke kommet helt rigtigt på alligevel... Jeg spruttede af grin, og det gjorde det meste af bagerkøen også. - Vi gik derfra med bagerbrød, underbukser og store smil - jeg klukker endnu! :D
Go' aften til jer <3




  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...