Opskrift på hæklet My Little Pony!


Har både en datter samt moderen til min gudatter, som er helt bims med My Little Pony/ Min lille Pony! Derfor har jeg freestylet to ponyer - Rainbow Dash og Twilight Sparkle! Jeg har ikke planer om at sælge dem lige nu - det er hverken tiden eller overskuddet til. Men mens jeg kommer mig ovenpå meningitis, så finder jeg ro og bedring ved at være kreativ og freestyle! MEN når jeg sådan freestyler, så tænker jeg ikke meget over hvad jeg gør - og derfor var jeg også et stort spørgsmålstegn, da flere følgere på instagram efterlyste opskrift. Men heldigvis trådte min kære Laura til, og har talt masker på min pony og skrevet en opskrift ned! VENLIGST RESPEKTER AT DET KUN ER TIL PRIVAT FORBRUG! Hvis I får problemer undervejs, så er I velkomne til at kontakte os! Der er ikke garanti for fejl, da opskriften er lavet efter at ponyen var helt færdig. Så den vil muligvis blive redigeret løbende - også når jeg selv får hæklet efter opskriften! Ponyen vil måske ikke blive helt ens med de to på billedet - men det er fordi I tilføjer jeres personlige touch - og det synes jeg selv er en vigtig ting ved at bruge andres opskrifter og ideer! Øjne og figurer er der ikke skabelon på. Det er op til jer at klippe det ud af fx filt eller købe bamse-øjne! Højde ca. 23-25 cm Hæklet i Dobbelt bomuldsgarns med nål 3,5 Forbrug ca 2 ngl rester til manke og hale Krop - fra bryst mod ende Slå 2 lm op 1. omg: hækl 6 fm i 2. Lm fra nålen 2. omg: 2 fm i hver m (12 m) 3. omg: * 1 fm, 2 fm i næste m* (18 m) 4. omg: * 2 fm, 2 fm i næste m* (24 m) 5. omg: * 3 fm, 2 fm i næste m* (30 m) 6. -15. omg: 30 fm 16. omg: * 4 fm, 2 fm i næste m* (36 m) 17. - 23. omg: 36 fm Fyld løbende med fiberfyld eller uld 24. omg: *4 fm, 2 fm sm* (30 m ) 25. omg: * 3 fm, 2 fm sm* (24 m) 26. omg: * 2 fm,2 fm sm* (18 m) 27. omg: * 1 fm, 2 fm sm* ( 12 m) 28. omg: hækl 2 fm sm til hullet er lukket Bryd garnet og hæft ende Forben x2 Slå 2 lm op 1. omg: hækl 6 fm i 2. Lm fra nålen 2. omg: 2 fm i hver m (12 m) 3. omg: * 1 fm, 2 fm i næste m* (18 m) 4.-23. omg: 18 fm Bryd garnet og hæft ende Fyld med fiberfyld eller uld Bagben x2 Slå 2 lm op 1. omg: hækl 5 fm i 2. Lm fra nålen 2. omg: 2 fm i hver m (10 m) 3. omg: * 1 fm, 2 fm i næste m* (15 m) 4. omg : * 2 fm, 2 fm i næste m* (20 m) 5.-12. omg: 20 fm 13. omg: 2 fm sm, 2 fm sm, 16 fm (18 m) 14. omg: 2 fm sm, 16 fm ( 17 m) 15. omg: 17 fm 16. omg: 8 fm, 2 fm i næste m, 8 fm (18 m) 17. omg: 8 fm, 2 fm i næste m, 2 fm i næste m, 8 fm (20 m) 18.-23. omg: 20 fm 24. omg: * 3 fm, 2 fm sm* (16 m) Bryd garnet og hæft ende Fyld med fiberfyld eller uld Hovedet - fra mule til manke Slå 2 lm op 1. omg: hækl 5 fm i 2. Lm fra nålen 2. omg: 2 fm i hver m (10 m) 3. omg: * 1 fm, 2 fm i næste m* (15 m) 4. omg : * 2 fm, 2 fm i næste m* (20 m) 5.-7.omg: 20 fm 8. omg: *1 fm, 2 fm i næste m* (30 m) 9. omg: * 4 fm, 2 fm i næste m* (36 m) 10. omg: 36 fm 11. omg: *5 fm, 2 fm i næste m* (42 m) 12.-19. omg: 42 fm Fyld løbende med fiberfyld eller uld 20. omg: *5 fm, 2 fm sm* ( 36 m) 21. omg: *4 fm, 2 fm sm* (30 m) 22. omg: *3 fm, 2 fm sm* ( 24 m) 23. omg: * 2 fm, 2 fm sm* ( 18 m) 24. omg: * 1 fm, 2 fm sm* ( 12 m) 25. omg hækl 2 fm sm til hullet er lukket. Bryd garnet og hæft ende Ører x 2 Slå 2 lm op 1. omg: hækl 5 fm i 2. Lm fra nålen (5 m) 2. omg: 5 fm (5 m) 3. omg: *2 fm i hver m (10 m) 4. omg: 10 fm (10 m) 5. omg: * 1 fm, 2 fm i næste m* (15 m) 6. omg: 15 fm (15 m) 7. omg: 2 fm, 2 fm i næste m* (20 m) 8.-9. omg: 20 fm (20 m) Bryd garnet, hæft ende, og tryk flade (se billede). Skal ikke fyldes med uld eller fiberfyld Hals Slå 18 lm op og saml med km. 1.-6. omg: 18 fm Bryd garnet og hæft ende Fyld med fiberfyld eller uld efter montering. Hale x 6 Slå 50 lm op. Hækl 2 fm i hver m retur Manke x 6 Slå 40 lm op. Hækl 2 fm i hver m retur Pandehår x 3 Slå 25 lm op. Hækl 2 fm i hver m retur Hvis du vil have en enhjørning, som min den lilla, så hækles en lille kegle i frihånd fra spids til bund - min blev ikke perfekt, men med uld i udligner det sig, og der er nok forskel på hvor stor man vil have den. Nu er alle dele hæklet - nu skal de monteres. Jeg har syet dem fast med samme farve garn og en stoppenål. Montér som på billederne! God fornøjelse :) Inspiration:

  • Love
  • Save
    35 loves 4 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...