Ulla Lentz Svensson

Sushi uden ris



Low carb/LCHF/palæo sushi eller sushi uden ris behøver slet ikke at være den store videnskab. Jeg har nok prøvet alle de varianter man kan komme på og har erstattet ris med alt fra blomkålsris, finthakket hvidkål blandet med mayo eller flødeost, æg i forskellige former mm. Når alt kommer til alt så er det dog altid den helt simple version, hvor ris ganske enkelt er undladt, jeg vender tilbage til.

Det er jo alligevel ikke på grund af risen at vi spiser sushi, vel? Og uden ris er der plads til mere fyld! Yay!
En makirulle uden ris eller ris-erstatning kan være lidt tricky at rulle. Det handler om at lægge noget blødt nederst på tangpladen, så det mere kantede og hårde fyld ikke ødelægger tangen, når man skal til at rulle, og så man kan få rullen fin rund, så den er nem at skære i skiver efterfølgende.
Hvis man tager sin fisk og hakker den fint og blander den med noget cremet som f.eks. mayo, flødeost eller most avocado, så er det perfekt som det nederste lag i rullen. Herpå kan man så lægge sine fintsnittede grøntsager og rulle rulle.

Min favorit og den nemmeste og mest hverdagsagtige udgave er med røget laks, flødeost, lidt hakket forårsløg, hvidløg eller purløg og så agurk og evt. avocado.
Flødeost blandes med finthakket laks og løg og smøres ud på tangpladen, hvorefter agurk og avocado lægges på. Det er yum yum! Her har jeg endda lavet en ekstra hurtig version, hvor jeg ikke lige gad at hakke og blande men har blot fyldt det hele i som det var. Det er altså helt i orden med en frokostmaki på under 5 minutter!

En anden af mine favoritter er spicy tuna med finthakket frisk tun og hakket forårsløg blandet med lidt mayo og sambal oelek (chili paste).
  • Love
  • Save
    46 loves 11 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...