Om specifikke ønsker og "brugte gaver"



Kalenderen siger kun d. 6. december, og der er et par dage til min fødselsdag endnu. Alligevel er jeg allerede blevet begavet med en håndfuld julestager udformet som svampe, en samling (vist efterhånden meget eftertragtede) træfugle fra Daells Varehus og det svenske magasin Retro i en særlig Mumi edition.

Søsteren min brokker sig altid over, at mine "brugttingsønsker" er et helvede, for så skal hun jo bevæge sig på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, for at opfylde dem. Andre ønsker er næsten for specifikke; Arhøj spøgelser, Retro magasiner m.m. Men hvor veninderne klarede et Mumimagasin og de fine julede svampe og fugle, kastede søster sig alligevel over Arhøj spøgelserne.

Et fint lyserødt spøgelse lå i min julesok i morges - og minsandten om søster ikke også måtte indrømme, at hun havde besøgt nogle genbrugsbutikker på det seneste. Jeg venter i spænding på, hvad der rammer sokken resten af måneden!


  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...