Ønsker 2014

Bloggen er ikke blevet opdateret de sidste par dage og det skyldes udelukkende manglende overskud. Lucas startede i dagpleje i tirsdags og det er gået helt fantastisk som vi egentlig også havde forventet. Lucas er meget (M-E-G-E-T) aktiv og han har kedet sig rigtig meget herhjemme de sidste par måneder. Jeg vidste han ville elske at der sker noget hele tiden, så jeg havde egentlig forventet det ville gå godt, men havde måske ikke turde håbe på det ville gå så godt som det gør. Desværre for mig kommer reaktionen om natten i stedet, hvor han vågner hele tiden og græder (vi snakker hver 10.-20. minut i 4-5 timer af gangen). Men jeg vil hundrede gange hellere have det sådan end at sende en dreng afsted, der er ked af det hver gang jeg går. I nat var okay, så jeg håber han er ved at vænne sig til de mange indtryk.

En smule overskud og en lang formiddagslur fra Lucas side gør, at jeg har kunne strikke et lille ønskeindlæg sammen før det bliver for sent., så her er mine ønsker 2014. Af en eller anden grund er alt jeg ønsker mig i år åbenbart sort, så kollagen ikke så farvestrålende, men mon ikke den kan give lidt inspiration alligevel.

I år ønsker jeg mig meget til hjemmet, da jeg virkelig trænger til fornyelse herhjemme. Det har helt sikkert noget at gøre med hvor lang tid jeg rent faktisk har brugt i mit hjem dette år. Jeg vil have skiftet alt ud! Vores vasketøjskurv er gået i stykker (og er desuden virkelig grim), så jeg ønsker mig rigtig meget en fra Ferm Living. Fra samme mærke ønsker jeg mig det fine squares tæppe. Det kan pynte fint i stuen sammen med deres trådkurv, som Lucas ønsker sig til sit legetøj Til væggene ønsker jeg mig bl.a. Aalborg plakaten fra Kortkartellet samt 3 af de flotte Menu Pov lysetager. Til køkkenet en håndmixer udelukkende fordi den vi har er gået i stykker og det flotte RC sort riflet. Jeg har ellers svoret jeg ikke ville samle på RC, for det er simpelthen for dyrt, men da de lancerede det sort riflede ombestemte jeg mig ret hurtigt.

Til mig selv ønsker jeg mig Zoe Karssen t-shirts. De er så flotte og behagelige at have på. Dem kan man ikke få for mange af. Jeg ønsker mig også de flotte Stylepit støvler som jeg skrev om den anden dag og et par Adidas Gazelle i maroon. Af smykker ønsker jeg mig i år et Jane Kønig Love Tag med et “L” for Lucas selvfølgelig, hendes horn øreringe, de flotte plusser fra 6.10 Jewellery og et Daniel Wellinton ur. Derudover mangler jeg en hårkur og har hørt godt om denne fra Purely Professional. En MacBook air er et fuldstændig urealistisk ønske, men ikke desto mindre den der står øverst, da min MacBook er blevet for gammel og virkelig langsom.

Jeg håber i kan finde lidt inspiration. God weekend.

Følg med på Facebook. Indlægget indeholder affiliate links

The post Ønsker 2014 appeared first on Rebel Against Yourself.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...