Spot Festival: De fem bedste nye bands vi så fredag

Foto: Markus Lajer

1. Kentaur

»Er I klar til noget sensibel pop?«, spurgte forsangeren, inden bandet åbnede pladeselskaberne No3 og Sound of Copenhagens fælles showcase på Atlas. Og det var følelserne, der var i centrum fra start, da de seks konservatoriemusikere lagde stærkt ud med deres eneste udgivne single, ‘Matter & Stone’. Med nærmest konsekvent åben mund og i dyb koncentration lagde trommeslageren en taktfast bund med rumklangsfyldte kantslag, der sendte tankerne mod Massive Attacks ‘Teardrop’, før forsangerens dybe soulede vokal tilsatte den næsten religiøse grandiositet, som bandets musik indeholder.

Singlen var uhyre smuk i hænderne på de velspillende musikere og samtidig et bevis på, at de er bedst, når de tøjler evnerne på deres respektive instrumenter og giver sangene plads til at ånde. Nogle gange tippede læsset, når der næsten blev kæmpet indbyrdes om at vride følelserne ud. Bedre var det, når forsangerens vokal blev bakket op af et mere enkelt akkompagnement og var det naturlige fokuspunkt med konstant ekvilibrisme og maskinel manipulation, der flere steder mindede om Bon Iver. KK

Læs om flere af vores bedste Spot-oplevelser på de følgende sider.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...