Indretning af hobbyrum – se svaret fra min brevkasse i Jyllands-Posten

Jeg besvarer spørgsmål i Jyllands-Postens tillæg Bolig hveranden søndag . Det er både indenfor Gør det selv- og indretning – så hvis du har et spørgsmål indenfor det emne – så sendt det – gerne med et par billeder til [email protected] Her kan du se både spørgsmål og svar fra Jyllands-Posten søndag d. 13.3.2016.

Hvordan indretter jeg et godt hobbyrum?

Kære Tina
Jeg er så heldig, at jeg har et mindre værelse, jeg kan bruge til hobbyrum, men jeg mangler idéer og inspiration til, hvordan jeg kan indrette rummet, så det bliver rart at være i, når der samtidig skal være plads til mange ting. Jeg har søgt på nettet og fundet en del idéer fra amerikanske sider, men jeg savner et mere dansk modspil. Jeg håber, du har et par input til mig. Mvh Louise Krogh Pedersen

Kære Louise
Mange tak for dit spørgsmål. Det er rigtig dejligt for dig, for der er stor forskel på, om man skal rydde tingene væk, eller kan have det liggende fremme, til man er færdig med et projekt. Jeg synes, det handler om at få indrettet et rum, der er inspirerende at opholde sig i og samtidig skal der være gode systemer, så det er let af overskue og finde tingene. Selv om det skal indrettes til kreative aktiviteter, synes jeg også godt, at det må have en vis stil, så det matcher resten af boligen.

Hvis du sætter hulplader på væggen og hænger kroge, hylder og kurve på, får du masser af god opbevaringsplads. Bemærk rullevognen i højre side.

Foto: Mandy Pellegrin fra fabricpaperglue.com

Jeg vil foreslå dig at købe en eller flere hulplader i masonit i str. 122X244 cm. Mal dem hvide eller en anden neutral farve, da der er rigeligt med kulør på hobbytingene. Som du kan se på billedet, kan du få masser af god opbevaringsplads på en hulplade og samtidig er det let at få et overblik over tingene.

For flere år siden kunne du købe hulplader i masonit i stort set alle byggemarkeder. I dag skal du i en velassorteret trælasthandel. Ved at søge på nettet fandt jeg hulpladerne i Odense Lavpris Tømmerhandel til 128 kr. pr. stk. Sæt hulpladerne på en ramme eller brug afstandsstykker i gummi, for hvis de hænger helt tæt ind til væggen, kan du ikke sætte krogene i. Find kroge og andet ophængstilbehør hos Harald Nyborg – søg efter ”Værktøjsvæg”. Her finder du også hulplader i stål i str. ca. 46×56 cm., som kan spraymales.

Lad hobbymaterialer være frit tilgængelige, så du kan blive inspireret af at mikse materialer, mens du er i gang med at kreere. Skal du først åbne skuffer, skabe og bokse med låg, går det ud over den kreative proces.

Her er jeg i mit Værktor (Værksted/kontor) hvor jeg har en væg på fem meter udelukkende med hvide reoler.

CD-reolen Gnedny fra Ikea er kun 20 cm bred og derfor er den smart at opbevare mindre ting i.

Jeg har selv indrettet mit Værktor (værksted/kontor) med hvide Billy reoler fra Ikea. De findes med en bredde på 40 og 80 cm. CD-reolens bredde er 20 cm, så hvis du mikser størrelserne, er det muligt at udnytte væggens bredde optimalt. Jeg har valgt Billy reolerne, fordi de kun er 28 cm dybe. Det betyder, at det er let at se og komme til de ting, der er på hylderne. Samtidig fylder de ikke meget ud i rummet. De ting, der ikke kan stå på hylderne, opbevarer jeg i bokse uden låg, så jeg kan se indholdet og let kan komme til det.

Jeg synes, det er rart at have et hæve-/ sænkebord, da det er rart at kunne sidde ned, når man f.eks. skal sy på maskine – men også dejligt at kunne stå op, når der skal kreeres ting og sager. Mangler du mere opbevaring, kan du med fordel bruge et eller flere rullevogne, da de nemt kan flyttes hen, hvor du skal bruge dem.

Hæve-sænkebordet kan du købe brugt hos firmaer der sælger brugte kontormøbler f.eks. JK Office. Eller hos private i Den Blå Avis og Gul&Gratis. Det er også der jeg plejer at købe Billy-reolerne – for så slipper jeg nemlig for at samle dem.
Manger du hobbymaterialer så finder over 10.000 af slagsen her i min Kreahobshop.

Perlehønsefjer , 100 stk., ass. farver, 3 g

Perlehønsefjer, ca. 100 stk., 3 g, ass. farver

20 DKK

Køb her




  • Polyester sytråd, 20 rl.

    Polyester sytråd, 20 rl.

    200 DKK

    Køb her




  • Plus Color hobbymaling, turkis, 60 ml

    Plus Color hobbymaling, 60 ml, turquoise / turkis

    22.95 DKK

    Køb her




  • Plus Color hobbymaling – farveskole, primær farver, 6×250 ml

    Plus Color hobbymaling – farveskole, 6×250 ml, primær farver

    Leveres i praktisk bakke med palet m. 6 rum.

    340 DKK

    Køb her




  • Glas- og porcelænstusch, 6 ass. 1-3 mm streg, supp. farver, Semi opaque

    Glas- og porcelænstusch, 1-3 mm streg, 6 ass., supp. farver

    Efter tørring i 4 timer hærdes emnet i almindelig ovn i 90 min ved 160C. Tåler herefter mild maskinopvask

    140 DKK

    Køb her




  • Kartonreol, 25×33 cm, 1 stk.

    Kartonreol, A4 25×33 cm, dybde 32 cm, 1 stk.

    Højde pr. rum 4 cm

    200 DKK

    Køb her




  • Tavlemaling, grå, 250 ml

    Tavlemaling, 250 ml, grå

    69.95 DKK

    Køb her




  • Harmonikapapir, 28×17,8 cm, 48 ass. ark

    Harmonikapapir, ark 28×17,8 cm, 48 ass. ark

    Pk. med 9 forskellige farver

    275 DKK

    Køb her




  • Spraymaling, kobber, 400 ml

    Spraymaling, 400 ml, kobber

    Sort sikkerhedsring under dysen fjernes før brug. Der findes ingen låg

    50 DKK

    Køb her



  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...