Mit navn er Cecilie Wolf. I sommeren 2011 flyttede jeg med min familie til Solkysten i Spanien. Her trives jeg vældig godt, og til hverdag går jeg på den svenske skole, som ligger her i Fuengirola, hvor jeg er bosat. På denne lille hyggelige udlandsskole er der alle folkeskoleklasserne fra førskolen til 9. klasse, hvorefter man kan gå på gymnasiet og vælge mellem tre linjer: samfundsfaglig, naturvidenskablig eller økonomilinjen. Som det sproglige menneske jeg er (og dum til matematik), valgte jeg at søge ind på den samfundsfaglige linje og der går jeg nu på 2. år.