Susan Milo Schwarzrock

Raw iced chocolate brownies

Okay, så er de her. De ultimative raw iced chocolate brownies. Aldrig i mit liv har jeg bagt så lækre brownies. Eller smagt så lækre brownies for den sags skyld. De oser langt væk af forkælelse til smagsløgene og det bedste ved det hele er, at de er fantastisk nemme at lave. De kræver ikke særligt mange ingredienser og tilberedningstiden er minimal taget i betragtning, hvilket resultat man opnår. Disse brownies er meget kompakte og nogle vil formentlig ikke kunne spise særligt store stykker ad gangen, men de er spot on for en chokoladegris som mig. Jeg kan slet ikke få nok af dem. De smager fortræffeligt med små smeltede chokoladestykker i bunden, konsistensen er helt perfekt svampet, frostingen smager præcis ligesom nougat og ja. Jeg er vist bare fuldstændig solgt.

Jeg serverede disse brownies til min fødselsdag i weekenden og er der nogle af jer læsere, der snart skal holde fødselsdag eller have venner/familie over til kaffe, så sevér disse brownies. I vil slet ikke fortryde det et sekund. Desuden kan glutenallergikere også forsøge sig med denne opskrift, da den ikke indeholder mel.

Ingredienser (12 stk.):

Bund

  • 5 dl tørrede dadler
  • 2 dl kakaopulver
  • 2,5 dl mandler
  • 2,5 dl valnødder
  • 100 g mørkt chokolade

Frosting

  • 0,5 dl valnødder
  • 1 dl kakao
  • 1 dl dadler
  • 1 dl kokosmælk (light)
  • 1 dl kokosolie
  • 1 dl varmt vand
  1. Start med at lave bunden og udsten dadlerne, hvis disse indeholder sten.
  2. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og lad den køre indtil massen har samlet sig til én stor klump.
  3. Hak den mørke chokolade og rør denne i massen.
  4. Tag en springform eller et fad og beklæd det med bagepapir.
  5. Hæld massen over og i fadet/formen og fordel det i et jævnt lag. Den kan være rigtig hård og få spredt helt ud, men brug evt. en ske og kom hyppigt vand på den, det gør det noget nemmere (sørg også for at komme godt ud i hjørnerne, da frostingen skal hældes over)
  6. Lav nu frostingen og start med at komme valnødder, kakao og dadler i foodprocessoren – igen indtil det samler sig til en stor klump.
  7. Tilsæt nu de flydende ingredienser og start foodprocessoren igen. Stop først, når du opnår en helt silkeblød masse.
  8. Hæld frostingen over bunden og sæt kagen på køl i mindst 3 timer. Jeg log den stå i et døgn, så den rigtig kunne få lov til at trække og sætte sig.
  9. Inden servering tog jeg kagen op af fadet og skar kagen ud i moderate stykker, dryssede lidt flormelis over og pyntede med friske hindbær.

  • Love
  • Save
    334 loves 48 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...