Jeanette Bøgelund Bentzen

Victor Y – designproces

Nå nu vil jeg til de interesserede fortælle lidt mere om processen bag den kære Fidusbamse Victor Y (hvor der er flere billeder) :)

Som tidligere nævnt er han en opgave fra Danmarks Idrætsforbund til deres pris “Fidusbamsen” og han er udtænkt at reklamebureaet Adpassion. Jeg fik at vide, at det var meningen at han skulle være “retro-grim” på den cool måde. Jeg fik en tegning tilsendt (se billede nr.2). Uden at fornærme nogen så havde jeg det lidt anstrengt med farverne, jeg synes ikke rigtigt at de var specielt retro og de så meget tilfældige ud – og da jeg nu er en farvenørd måtte jeg tage teten og fik en snak med René som stod bag figuren. Jeg fik deres inspirationsmateriale tilsendt og her kunne jeg se, at inspirationen umiddelbart kun gik på selve figuren og ikke tøjstilen. Derfor lavede jeg selv en inspirations-collage med forslag til andre farver og detaljer til tøj mm. som jeg sendte afsted. Jeg fik grønt lys og herfra skulle der så hækles!

Han er 80 cm høj, så for at have noget at rette ind efter, valgte jeg at tegne ham op på et stort stykke papir. Dette kunne jeg bruge som en slags skabelon undervejs ,hvor jeg kunne holde tingene op for at holde dimensionerne nogenlunde. Der var mange tanker undervejs omkring konstruktionen. Da han skulle kunne “bevæge” sig lidt og for at give styrke har jeg brugt figurreb (en slags metaltråd med stof omkring, link nederst i indlægget) som jeg har lagt dobbelt i både fingre, arme, hovedet, krop og ben. Det betød desværre også at der var en masse hækling som skulle ske rundt om dette, hvilket gjorde det mere langsommeligt at hækle. Det samme gjalt tøjet hvor en del også måtte hækles på selve figuren. Jeg har skrevet lidt flere af mine tanker og overvejelser ned under billederne herunder, jeg håber at I måske kan finde lidt inspiration :). Til slut i indlægget finder I alle oplysninger omkring materialer.

Alt i alt en virkelig sjov opgave hvor jeg er glad for at jeg fik tilføjet mit touch med retrodetaljerne og farverne. Det tog sindsygt lang tid, så der går lige lidt inden jeg kaster mig ud i sådan en projekt igen :D

Her tegner jeg figuren op ud fra den tilsendte tegning og med mine tilføjelser/justeringer.

Den tilsendte originale tegning.

Min inspirationscollage til farver, stil og detaljer

Den spæde start, havde købt MEGET blomsterfrø i farven “Nude” ind, endte med at bruge lidt under 8 nøgler så noget mindre end beregnet!

Der hækles på hovedet.

Da jeg nåede omkring hertil var jeg nødt til at lade hovedet lægge for at give tid til tanker omkring resten af konstruktionen.

Her er de to hænder som endte med at få 4 fingre istedet for bare at være en “luffe” – grunden til at der er 4 istedet for 5 er at jeg mener at kunne huske et eller andet med at det er smart at bruge 4 istedet for 5 fra tegnefilmens verden men kan ikke lige huske hvorfor :D

For at give armene og fingrene lidt stivhed og mulighed for at bevæge og style er der figurreb i, lagt dobbelt. Da armene er meget tynde betød det også at jeg var nødt til at hækle omkring rebet og fylde undervejs – det gjorde at det selvfølgelig tog noget længere tid end beregnet!

Her er armene komme på kroppen – som I ser ligger hovedet stadig og venter da det var en af de ting jeg lige skulle gå og overveje hvordan jeg ville gribe an rent konstruktionsmæssigt.

Her har jeg fået fyldt hovedet OG igen er der figurreb til at hjælpe med at holde på hovedet. Jeg endte med at hækle en rund bund og samtidig med at jeg hæklede den på hæklede jeg også tænderne fast.

Her er hovedet sat fast – jeg fortrød senere i processen at jeg fik syet det fast for hurtigt da det gav udfordringer med tøjet som jo skulle sidde stramt :)

Jeg var nødt til at lave en åbning i tøjen for at kunne få den på – det betyder desværre også at strukturen er forskellig på T-shirt hvilket ærgrer mig meeen ved også godt at det nok kun er nørderne der lægger mærke til den detalje, hehe…

Shortsene er kommet på og jeg vælger at hækle en kant med indtagninger efter han har fået dem på, så de sidder rigtig godt fast og liiiidt for stramt som sådan nogen jo skal ;)

Her kan man se en færdig sko (hans højre sko) og en ufærdig, (den til højre i billedet) – der mangler en kant omkring hælen for at få et ordenligt finish og for at kunne få den til at sidde ordentlig fast – skoene blev lidt mere firkantede end jeg egentlig havde tiltænkt men var noget af det sidste der blev hæklet ud på morgenen så måtte gå efter en simpel konstruktion som jeg nemt kunne gentage og få ens.

Her kan man se den færdige Victor Y (uden sko).

Den færdige Victor – læg mærke til fingrene som kan “styles” fordi der er figurreb i :)

Materialer


  • Love
  • Save
    23 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...