Minus 25% på ALT i Panduro + lidt inspiration i træ


Dagen idag har jeg bare brugt på at slappe så meget af som muligt, for jeg skal være klar til i morgen. Panduro har nemlig jubilæumsweekend i anledning af deres 50 års fødselsdag og vi kommer til at ligge vandret. For det første kalder efteråret jo altid på kreasysler, men derudover har vi både fredag, lørdag og søndag med minus 25% på ALT i butikken. Det gælder alle butikker i alle landene. Og på netshoppen, selvfølgelig.

Her er en dalarhestelysestage. Jeg har malet den med sort Outdoor Craft Paint, fordi den er mat og minder om tavlelak. Pænt, synes jeg. Det lille lyshus lavede jeg sammen med min far sidste vinter. Det synes vi også selv er pænt. I familiære kredse er det dog noget vi har stået lidt alene med....
Jeg ville ønske jeg kunne anbefale det ene produkt frem for det andet i vores 'slik'butik, men jeg er altså vild med det hele. Faktisk får jeg nærmest en ny hobby hver uge. Jeg prøver virkelig at holde mig i skindet, men inspirationen går jo begge veje og lige så sjovt som jeg synes det er at inspirere vores kunder, lige så fantastisk synes jeg, at det er at høre om deres idéer til det, de skal hjem og lave og som jeg så kan lade mig inspirere af. Idéudveksling som jeg allerbedst kan lide det. Min bedste oplevelse so far i dén afdeling, var en sød pige, der havde taget billede af det projekt jeg hjalp hende med at finde frem til, hvordan skulle se ud. På en regnvejrsdag besværede hun sig ind i butikken med billedet på sin telefon for at vise mig det og for at sige tak for hjælpen. Jeg har nærmest aldrig blå dage, men den her strålede altså lige lidt ekstra. Man bliver helt oprigtigt glad langt ned i maven af at omgive sig med kreativitet dagen lang.
Var der en egentlig pointe med dette indlæg? Det har jeg glemt, i så fald. Men jeg håber du har lyst til at komme ind til os og udveksle kreativitet.
  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...