Fartblind af Botulinum toxin og fillers

Det her er ikke den sædvanlige kliché om stjerner eller amerikanske rigmandsfruer, der går for hårdt til sprøjterne. Det er historien om et lufthavnsmøde i Paris. I forgårs skulle jeg nemlig tilbage til København fra Charles De Gaulle og spotter en bemærkelsesværdig mand i køen. Der er noget fuldstændig galt, nej akavet, med hans ansigt. Kan bare ikke afgøre hvad. Er han blevet forbrændt (det ser jeg altid, fordi jeg selv har brand-ar på halsen), opereret eller hvad? Så falder tiøren. Han minder til forveksling om Carla Bruni på det nederste foto fra 2012 (Det øverste er fra 2008). I køen kan jeg høre på snakken – hans snak – at han er hudlæge, og det går op for mig, hvem han er.

Jeg ved godt, at der er sprøjtemestre som eksempelvis ham i lufthavnskøen eller amerikanske dr. Brandt, der lever godt af at injicere andre til trods for at de, hvad angår dem selv, tydeligvis har mistet al fornemmelse for skønhed og proportioner, og er endt som fartblinde. I kapitlet Skudt i hovedet får du mine 7 grunde til at takke nej til både fillers og Botox. Uden kloge-Åge formaninger eller løftede pegefingre. Én af nej-tak grundede er, at andre altid vil have sværere ved at afkode dig. For at pille ved ens mimik vil – i forskellige grader – vil koste på troværdigheden. Bogen er til gengæld (siger anmelderne) en samlet opskrift på på den cocktail, der virker, hvis du gerne vil have smækker hud.

SNUP TIPPET: Men hey, det her betyder ikke, at der ikke er hard core metoder derude, som vil gøre virkelig mærkbar forskel på din hud. Husker du Thermage? Og så er der IPL-laser til ca. 2500 kr., hvor Jette i morgen lægger hovedet på bloggen og fortæller om sin oplevelse. Begge er hudforbedrende behandlinger, som bl.a. fylder ud og op i ens egen springmadras af kollagen og gør hudoverfladen fin. Dog uden at det koster på mimikken.

Dagens service-updates: 1) Vinderne af Jurliques konkurrence på Instagram afsløres på @Beautyspace i dag, 2) Vinderne af den store YSL-konkurrence får først gevinsterne i næste uge (beklager forsinkelsen), 3) Der er ét sted, man kan bruge Botox uden mimik-problemer, og det vender vi snart tilbage til på en sjov og overraskende facon. Bare vent.

  • Love
  • Save
    7 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...