Semi-stesolid og sætningen, der ikke nåede TV

”Så giver det lige pludselig endnu mere mening” skrev den gode Daniela Fraser på min Instagram i går. Hun tænkte på aromaterapi og det, at et hold forskere har fundet ud af, at alene duften af sandeltræ kan få hudcellerne til at sætte produktionsfarten op med svimlende 32 procent. Hos nogle. Ikke alle. Jeg forstår godt Danielas ræsonnement, for jeg tror også på den terapeutiske virkning, vi kan hente fra æteriske olier. Bare se på hudlæge Leslie Baumann, der udsætter sine kanyleforskrækkede patienter for duften af lavendel og beviseligt fjerner toppen af deres nervøsitet. Ida Wohlert fortalte mig også i går, hvordan lavendel virker positivt for hende (og er du ikke til lune, våde vaskeklude, så tjek Oh-Liefs geniale kropsbalm og en anden af mine hygge & hud-favoritter: Lavendel-citrongræslyset fra Soylites, som også kan bruges som kropsbalm).

Men.

Det sjove er, at varianten af den sandeltræsduft, som indgik i det tyske forskningsresultat slet ikke er naturlig, men kunstig. Det har Lise skrevet mere om. Som nævnt i går, så er det for tidligt at konkludere for meget på så ny forskning. Men bare vent, der skal nok komme mere. Og under alle omstændigheder er du med sandeltræolie sikret (hvis ikke du er duftforskrækket) et par fordele. Udover antioxidantbeskyttelsen, er den nemlig god til at smidiggøre og holde tør hud fugtmæt (husk fugtmagneter under). Og så er der selve den cremekrydrede bark-agtig duft. For det er på tide at finde sin indre skovhugger frem. Kvinder skal ikke altid dufte af roser og frugtsalat.

NB: TAK TAK TAK – ved du hvad? Af og til tænker jeg, om det mon virkelig ER mig, der er nævnt. TAK big time til BT, Woman og Alt for Damerne.

  • Love
  • Save
    5 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...