Jeg er her stadig / I'm still here

Tusind tak for alle jeres søde og bekymrede mails og søde beskeder på Instagram om at jeg er savnet herpå bloggen. I er fandeme nogle søde læsere!!

Min lille pause er fuldstændig udramatisk og har (som nogle af jer har gisnet om) intet at gøre med den lidt hårde medfart jeg fik i kommentarfeltet på mit seneste indlæg. Men ja, nu har det indlæg så fået lov at hænge der og råbe i over en måned.
Jo, der var skam gang i de hårde ord og jeg skal da slet ikke sige mig fri for at blive påvirket af at blive kaldt for både et intolerant og fordømmende menneske.
Well, sådan er det jo når man i lidt provokerende vendinger giver en opfordring til sig selv og andre forældre.
Børneopdragelse er et sindsygt ømt punkt, men at få så hårde ord med på vejen havde jeg ærlig talt ikke forventet. Jeg har faktisk slet ikke læst de sidste kommentarer der er kommet. Har slet ikke været inde på indlægget i al denne tid. Har slet ikke lyst.

Når jeg i så provokerende vendinger giver en opsang er den ligeså meget mindet på mig selv som mor og ikke, som nogen af jer indikerer, mig der sidder oppe på en piedestal og taler ned til alle jer andre.

Når jeg bliver dømt for at være sådan, så bliver det tydeligt for mig hvor lidt nogle af jer kender mig, for det kunne ikke være længere fra sådan som jeg er. Jeg er ekstremt hård overfor mig selv og har aldrig nogensinde ment at jeg var den bedste til noget! Heller ikke til at være mor. Det er min største hæmsko i denne verden; ikke at stole nok på mine egne evner af nogen karakter.

Men trods min egen følelse af utilstrækkelighed, så er jeg en person af helt klare holdniger og meninger og jeg har et klokkeklart billede af min sandhed. Det sted jeg stræber hen imod og den person og mor jeg gerne vil være. Mine idealer fylder meget for mig - måske netop i erkendelse af at jeg aldrig i dette liv vil nå derhen. Måske netop i erkendelse af min uperfekthed bliver jeg aldrig en person der læner mig tilbage og tager et mentalt hvil.

Det er nemt at sidde på den anden side af skærmen og dømme bloggeren og det er nemt at komme med hårde personlige ord, men jeg synes sgu godt man kan tænke sig om lidt inden. Tænke på om man nogensinde ville sige de ord til en person face to face, selvom man er uenig i hvad den anden mener.
Og så vil jeg meget gerne sige tak til alle jer andre der kom med søde kommentarer til indlægget. Dem var der heldigvis flest af, men desværre er det jo sådan at selv alverdens søde kommentarer ikke kan få de grove til at ramme mindre.

Nå, det var lige lidt opfølgning på derfra hvor min blog fik lov til at tage en pause.

Det fik den i øvrigt lov til fordi min iMac brød pludseligt sammen. Derfor skulle jeg lige have købt en kortlæser til min macbook, så jeg kunne oploade billeder igen. Det fik jeg så gjort efter et par uger, men der var jeg ligesom allerede blevet rystet godt og grundigt ud af min blogging-rutine, og var kommet ind i en anden, hvor jeg havde rigtig meget tid med mine unger. Det har virkelig været dejligt, må jeg nok indrømme og man finder ud af hvor meget tid det at blogge egentlig tager.
Men nu savner jeg det og vil igang igen.

Først og fremmest er jeg jo håbløst bagud i ugeportrætterne. Nu har jeg været så flittig med det projekt hele året, så det vil altså være synd og skam at snuble lige inden mållinien. Derfor skal I nok lige forderede jer på at blive spammet med ugeportrætter de næste dage :-)

Jeg smutter på juleferie på fredag, så dette bliver en kort return og så forsvinder jeg lidt igen, men skal nok vende stærkt tilbage i 2014!



------



Had a small break here on the blog. It wasn't planned. My Mac crashed but now I'm up and running again. Hopelessly behind on the week portraits, though, so be prepared to get spammed with pics of my children as I need to catch up.