Cathrine Widunok Wichmand

Tip: Topsmart toilettaske

I går forkælede jeg et par af mine nærmeste med bøffer og bearnaise. De har altså været så gode ved mig de sidste dage! Så jeg fik taxaen hjem fra arbejde til at stoppe ved en Irma, så jeg kunne købe gode bøffer. Det tog mig temmelig lang tid at tøffe rundt derinde med en indkøbsvogn, men jeg fik medaljoner og bearnaise på glas og rösti – mega vindermiddag, synes jeg nok lige, omend bearnaisen havde været hjemmelavet (efter denne konge opskrift), hvis jeg havde været på toppen. Pyt! Det var til gengæld rimelig mærkelig at rende rundt i Irma med en sko på og en bar fod. Jeg har endnu ikke fået mine træsko, så jeg render rundt med én sko – til gengæld smart at spare sokker – sådan et par holder jo i flere dage! Mindre tøjvask, ka-ching!

Efter Irma tog jeg en taxa hjem, sgu! 38 kroner hjem til matriklen. Billigste taxatur ever, og det føltes rimelig luksuriøst sådan at sætte sig ind i sådan en hyrevogn med sin indkøbspose og lige trille 600 meter. Selv om jeg humper uden krykker hele tiden, så kan jeg endnu ikke bære på tunge ting. Og jeg kunne ikke nøjes med et glas sovs, vel?

Middagen blev tilberedt og indtaget i godt selskab, og vi hyggede os. De havde rødvin og desserter med. Tiramisu fra Le Marché på Værnedamsvej, kors den er god! I øvrigt også en dessert, der må kunne tælle som morgenmad (apropos Christianshavnerkager). Jeg mener, mascarpone? Ost. Kaffe? Det giver god mening? Lady Fingers? Fungerer jo i virkeligheden som brød. Nu har jeg helt lyst til at droppe bollen i ovnen og køre for 38 kroner i taxa ned i Irma og købe ind, haha! Seriøst, i små snert kan jeg næsten vænne mig til tilværelsen, men også kun i små snert. Savner nu alligevel min cykel. Den er jeg snart klar til igen!

I var flere der spurgte til min yndige toilettaske, den er seriøst genial! Jeg fik den af min mor i fødselsdagsgave. den åbner i midten og har så gennemsigtige rum, så man kan se alt. Den har sådan coated stof indvendigt, så den ikke bliver klam, hvis der sker en shampooeksplosion. Og så kan den hænge i en krog på døren, på et skab eller lignende, når man er ude at rejse. Den er så overskuelig, og jeg er hammerglad for min.

Tippet er givet videre; den kan købes hos Liberty i London, og de sender også til Danmark. Et par af dem er udsolgt, men de kommer altid tilbage på lager igen.

Øverst, fra venstre mod højre: 1 // 2 // 3 (den jeg har) // 4 // 5

Contains adlinks

  • Love
  • Save
    67 loves 4 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...