En lille bitte STOR nyhed. . .
Jeg har gået og gemt på en lille bitte hemmelighed de sidste måneder.
Det har ikke været let, for jeg har været hårdt ramt og måske nogen af jer har bemærket at jeg ikke har været helt så aktiv som jeg ‘plejer’…
Sagen er den, som det sidste billede måske afslører (?), at William og Sigurd skal være storebrødre.
I sidste uge fik vi endelig kigget ind til den lille spunk, der lå og sprællede og så ud til at nyde det! Jeg var virkelig bange og nervøs op til scanningen. Frygtede at det lille hjerte ikke slog, så da hun satte scanneren på min mave og der med det samme kom et billede frem på skærmen af en lille fis der lå og sprællede med benene over kors trillede tårerne ned ad mine kinder. Endelig kunne jeg for alvor glæde mig, de 3 måneder med voldsom kvalme og træthed havde ikke været forgæves. Endelig kunne vi fortælle drengene hvorfor jeg har været så meget ikke mig selv de sidste mange uger.
De blev simpelthen så glade. Sigurd glæder sig til at skulle være storebror. Han kysser maven/babyen hver dag, i går sagde han ‘jeg elsker når babyen kommer ud til os, så passer jeg på den’ – det går altså lige i hormonerne på mig
William har en alder denne gang hvor han virkelig forstår hvad der sker. Han er meget interesseret i at følge med, spørger meget til hvordan det hele fungerer, navlestreng, moderkage osv. Det er så skønt at kunne dele glæden!
På trods af massive udfordringer med kvalme og træthed (kan man virkelig være SÅ træt!?) og en hurtigt voksende mave der skulle gemmes væk, har jeg forsøgt at holde fast i hverdagen som den altid har været. Jeg har været med til alt det jeg kunne, forsøgt at lave god aftensmad de fleste aftener og i det hele taget forsøgt at sørge for at drengene ikke skulle lide under graviditetsgenerne. Anders og jeg har dog haft snakket meget om det i forvejen, at det højst sandsynligt ville blive nogle hårde måneder, for det var det også de to første gange. Og selvom ikke to graviditeter er ens så har det alligevel holdt stik denne gang. Selvom det alligevel har været MEGET anderledes end med W og S. Denne gang har min kvalme været værst om eftermiddagen og aftenen. Ydrk…
Jeg håber den går væk meget snart, for jeg har virkelig glædet mig til at skulle NYDE at være gravid!
Og nu jeg lige er her, så vil jeg lige sige undskyld til alle dem der har manglet eller ventet på svar fra mig, hvad enten det er herinde, på mail eller på IG. Jeg har virkelig forsøgt at hænge i, men jeg har ikke nået alt, det må jeg erkende. Men det betyder nu ikke (på nogen måde) at jeg ikke læser jeres kommentarer og mails. Jeg nyder det, så bliv endelig ved. Jeg skal nok forsøge at hænge i og komme på banen igen lige om snart
Jeg kan nok ikke love, at der ikke vil komme en snert af babyunivers herind de næste (mange) måneder, det ville på en måde være mærkeligt andet, når nu det er så stor en del af mit liv igen.. Men jeg lover, at jeg også nok skal holde fast i mig selv og alt det jeg allerede er.. Jeg håber I stadig har lyst til at følge med
Rigtig god weekend!
