Egotid. Hvem er jeg?
Altså, man kan vel vove pelsen og påstå, at alle blogopslag jo er ego-opslag, da man selv sidder og forfatter det, men dette er i højeste grad centreret om mig.
Jeg tænkte nemlig det var tid til en lille introduktion, da der er mange der læser med, uden at vide hvem der står bag bloggen… Og andre, der kender lidt til overfladen, men nu kan komme til at vide endnu mere!
Så hvem sidder og hamrer på tastaturet?
Og hvordan bærer jeg mig ad med denne præsentation, uden det kommer til at lyde som første skoledag i 1.g?
Mit navn er Johanne Mygind, jeg er 25 år gammel og jeg læser til pædagog. Jeg har, sammen med min kæreste, Augusta på knap 16 måneder.
Og til de, der ikke har børn: det betyder hun næsten er 1,5 år. Jo, måske går folk der tæller i måneder på det her tidspunkt lidt for meget op i den slags, men som mor ved man hvor (skrækkeligt) meget der kan ske på bare een måned. Det er svært at slippe!
Augusta går til daglig i vuggestue, mens hun ynder at bruge sin fritid på at stable klodser, flippe ud over et nej, spise indtil blusen sprækker, samt samle sten og hilse på alt og alle på sin vej. Hun er en helt særlig lille spasmager, med stort temperament og en sans for humor.
Jeg er en ufrivillig ordkløver – nej det er ikke en slags skovhugger. Jeg har altid snakket meget og engageret mig i det skriftelige såvel som sprog. Min kærlighed for dette har dog haft den betydning, at jeg den dag i dag ikke engang kan lægge to tocifrede tal sammen.
Men hvorfor skal vi tale om det jeg er dårlig til (vi har heller ikke hele dagen jo)? Lad os lade være med det! (Delete delete). Det er denne kærlighed for at skrive, som bragte mig til blogverdenen. Det er ikke min intention, at blive en kendis, eller stå til modeugen i København, med et klistermærke på den ene pat, med skiltet “blogger”. Dette er noget jeg gør, fordi jeg ikke kan lade være og fordi det glæder mig at få folk til at smile, til at tænke over nogle ting og til at dele lidt ud af mig selv, hvordan livet er som førstegangsmor.
Årh, dette er sgu begyndt at lyde som den præsentationstale på første skoledag. Mon der er nogen, der sidder derude og har samme følelse, som når jeg ser en reklame for (ENDNU EN) sæson af Robinson Ekspeditionen, som nemlig er: “IGEN?! GIV MIG NOGET NYT OG SPÆNDENDE! ” Det håber jeg ikke – for bare vent.
Hvad med nogle det-vidste-du-nok-ikke-om-mig facts … hvis-du-kendte-mig-i-forvejen Det er nu nok: det-var-da-godt-nok-nogle-mærkelige-ting-at-slynge-ud-men-nu-kender-jeg-dig-da-lidt-bedre.
- Jeg kan slikke mig selv på albuen (og gør det gerne efter en Long Island Icetea)
- Jeg rævesover stort set altid, når kæresten står op med barnet om morgenen. Fem minutter mere kan vitterligt føles som timer, når kl. er 06! (Nu får vi også tjekket, om han læser blog).
- Jeg kan hele teksten til “Baby got back” (I LIKE BIG BUTTS AND I CAN NOT LIE).
- Min datter er det største, men også mest uplanlagte, der er sket i mit liv.
- Hvaler skræmmer the shit out of me. Store havdyr generelt. Jeg er pænt glad for at evolutionen ligesom ikke skrider så hastigt frem, at spækhuggeren en dag gror ben, i min levetid.
- Jeg giver altid mit barn skylden for mine egne prutter.
- Jeg har et kronisk kaffetrip, fordi jeg har hørt det er vigtigt at drikke væske. Jeg bruger også den undskyldning, at det er et uundgåeligt og nødvendigt onde, for at komme gennem dagen, som mor.
Så fik vi ligesom det på plads – og nu er der lidt om mig, her på bloggen.
Der er altid mulighed for spørgsmål, så fyr løs, hvis man lyster! Det kunne være skægt med en spørge/svar-runde til de ekstra nysgerrige!
