Kia Ellegaard Møller

En ny begyndelse..

Hej og velkommen til min nye blog! Jeg er så glad for du er her! :)

2013/2014 blev året hvor jeg tog en masse store beslutninger, der ændrede mit liv. For et år siden, blev jeg single efter næsten 7 års forhold. Jeg lukkede min webshop, som jeg havde brugt stort set hele min fritid og alle mine penge på i 2013, jeg solgte min ejerlejlighed på Amager og flyttede i leje-lejlighed på Frederiksberg med et stks. roomie, jeg opsagde mit fuldtidsjob hos Bloggers Delight og fik hurtigt et nyt job i en sej virksomhed med muligheder, en virksomhed, der laver ting jeg synes er spændende og brænder for. Jeg mødte endda en sød mand, som tog mig med på mange rejser og lod mig være den jeg nu engang er og så opsagde jeg også mit blogsamarbejde med Bloggers Delight. Med opsigelsen af både job og blog hos Bloggers Delight, kom en uundgåelig og lidt tvungen mulighed, for at reflektere over min blog og den retning den havde taget – og lad mig sige det sådan her.. Jeg var ikke glad for det. Jeg var ikke stolt af min blog længere og jeg kunne ikke mærke mig selv længere. Jeg brænder for at skrive en masse ting og tanker ned, men følte ikke at formatet og brandet passede til det jeg gerne ville.

Så nu er vi her.. På min nye blog “you better be fierce”, hvorfor lige det navn? Well, mine tre mest brugte sætninger er: “Du ved deeeeeeet”, “Kunne godt spise en kage” og “Jeg gider ik’ noget pis”, men det var som om de ikke helt egnede sig til et rigtig godt blognavn :) I stedet har jeg valgt at involvere mit elskede yndlingsord “fierce”, som jeg på mange måder identificerer mig med, pga. min tidligere blogs navn. Det at være fierce, betyder at man er skarp, stærk og vil frem i verden og sådan vil jeg gerne være i alle aspekter af mit liv. “You better be fierce” er en forlængelse af dette, en slags kommando – noget der skal få os op af sengen om morgenen. Noget der skal få os til altid at være seje og stå sammen og ikke lade os kue, for hvis du spørger mig, så gælder livet om at få det allerbedste ud af det, mens man kan.

Bloggen vil tage udgangspunkt i mig og mit liv, jeg vil i højere grad inddrage det samfund vi lever i og inddrage jer i nogle debatter og sager, der ligger mit hjerte nært. Nogle gange, skal vi bare grine af et sjovt link og andre gange vil jeg give tips omkring karriere og job og fortælle lidt om hvad netværk og hårdt arbejde betyder i forhold til at få et job i disse tider. Jeg vil krydre det med min interesse for mad, musik personlig stil og shopping – ja, på mange måder håber jeg, at denne blog vil være meget mere MIG, der hvor jeg er nu. 28 år, med fuldtidsjob og en trang til at skrive. Det er mit mål. Nu må vi se om det kan blive opfyldt.

Min blogpause var god for mig og jeg har haft tid og rum til virkelig at overveje, hvilken blogger jeg vil være. Jeg er ikke helt 100% stålsat og der er ingen kæmpe masterplan endnu. Kommer jeg til at blogge hver dag? Nej, sikkert ikke, men jeg kigge ind og give jer, præcis hvad jeg har på hjerte den dag jeg er her. Om det så er en lang roman eller en random gif eller et link til et par sko, jeg har på hjernen.

Uiiii, jeg har savnet jer og håber sådan I vil lege med – ser frem til at se, hvor denne blog kan tage mig og jer hen. Det her bliver sjovt og #duveddet! :)

Nogle spørgsmål? Noget I undrer jeg over? Noget praktisk, I tænker på? Bare stil mig dem i dette indlæg – så vil jeg besvare dem efter bedste evne. Igen tak, fordi I er her. Jeg sætter virkelig pris på det.

Ps. Om nogen tid bliver fierceogfattig.dk redirected til denne blog og jeg er i gang med at få fikset bloglovin’, således at jer der allerede fulgte fierceogfattig.dk får updates fra denne blog snart. Jeg har oprettet en ny facebookside, I kan følge her, hvis I er til den slags. På instagram har jeg navn og hedder nu @kiaellegaard – You better follow! :)

The post En ny begyndelse.. appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    8 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...