Kia Ellegaard Møller

OMG, SATC3?! Det bliver et stort nej tak!

Hey damer! NU skal I altså fortælle mig noget, som jeg har brudt min hjerne helt utroligt med i flere år snart.. WHAT IS UP med jer og Sex and the City? Hvorfor elsker I det?

Jeg er kommet til at tænke på (og hade lidt på det det igen) her de sidste dage, fordi mine feeds på sociale medier er gået amok over en rygtet Sex and the City 3 film, der er måske/måske ikke er på vej. Hvad er det med piger i 20’erne og den serie ( film)? Altså ærligt, jeg ved godt det er “bare” er underholdning og jeg har sgu også set det hele – men om jeg synes det var godt? Nej, egentlig ikke. Det er og bliver en helt utrolig irriterende serie, hvis I spørger mig. Det er en unuanceret og kedelig serie uden særligt indhold, hvor karaktererne er portrætteret så utroværdigt ensidigt og lidt.. lamme i det hele taget.. Altså hvorfor er det f.eks. suuuuper fedt og sjovt og hyggeligt, at Carrie bliver nødt til at sælge alle sine sko, for ikke at miste sin lejlighed? På det tidspunkt i serien, er hun da MINDST i slut 30’erne.. Jeg mener bare, når jeg engang er i midt 30’erne og succesfuld, som Carrie vel skal forestille at være – så håber jeg da, at jeg har sparet bare lidt op til pensionen og hårde dage, i stedet for at bruge rub og stub på 500 dollar sko, all day, every day. Hvorfor er det fedt, at Charlotte desperat vil giftes og ender med en mand, hun vist nok ikke helt kan lide og som ikke kan lide hende (ham der ikke kan få “den” op og stå, med den irriterende mor). Hvorfor handler det hele om at blive gift, før man kan føle sig som et helt, rigtigt og tilstrækkeligt menneske? Der findes ligefrem piger, der identificerer sig med Carrie. Hvorfor er det et kompliment at blive sammenlignet med Carrie? I don’t get it.

Misforstå mig ikke, der er ikke noget galt i nogle af de her ting – altså hvis folk vil giftes, go for it og omvendt.. go for it. Hvis folk vil være broke hele deres liv, be my guest.. Mit problem er bare, at det desværre går hen og bliver en universel sandhed, som overraskende mange piger ser som prima eksemplet på det gode liv. Vi ser aldrig rigtig nogen (!) i serien, arbejde hårdt for tingene eller gøre en reel indsats for noget særligt. Er de bare super priviligerede økonomisk alle sammen? Hvad laver Mr. Big egentlig? Han sidder altid på en café og læser avis jo. Det er da lidt mærkeligt, hva’? Hvis jeg skal sammenligne med noget, så er “Girls” måske lidt mere nuanceret, dog med mindst ligeså irriterende personager – men her ser man sgu da i det mindste “the struggle”. Det har jeg personligt nemmere ved at “sluge”. Hmmm. Er jeg helt væk her? Enlighten me!

The post OMG, SATC3?! Det bliver et stort nej tak! appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    20 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...