Kia Ellegaard Møller

Nina har ordet – Om at være ven blogger-Kia..

Jeg kan godt lide tanken om at I lærer mig mere og mere at kende løbende. Ideen om ikke at servere det hele på et sølvfad, er noget jeg ofte har overvejet i forbindelse med min blogging. På den måde undgår jeg at være FOR navlepillende her på bloggen. Hvis jeg er det, så kan jeg som regel ikke holde mig selv ud (og heller ikke andre for den sags skyld).. :) Som I ved, så har jeg intet problem med at dele mine tanker meninger overbevisninger og skrive rigtig meget af det ned her på bloggen, med udgangspunkt i mig selv og mine erfaringer. Men jeg er faktisk ikke særlig privat her på bloggen, og det var jeg heller aldrig på den gamle. Jojo, jeg skrev private ting i overskrifter, men gik aldrig i dybden med dem. Jeg har aldrig været en der fx. tog forholdsrelaterede problemer op eller involverede jer i min private status i livet løbende. Al magt til dem, der gør det – det er sejt og meget modigt og til dels er det vel egentlig det, de unge vil have, når de læser blogs.. Men sådan er jeg bare ikke. På dén måde er jeg faktisk meget privat.. Tro det eller ej ;) Jeg tror på, at man nemt kan være autentisk og ærlig uden at give sig selv ned til allersidste punktum.. Eller det kan jeg i hvertfald godt, synes jeg. Det håber jeg også I kan mærke derude. Men hey, den dér MEGA private-ikke-dele-mine-venner-med-jer-regel slutter i al fald i dag.. ;)

Forleden dag skrev min veninde Nina nemlig en sms til mig, hvor hun fortalte at hun havde et par timer uden barn og job og at hun keeeeeedede sig. Så jeg opfordrede hende til at skrive et par ord om at være ven med “blogger-Kia”. Det gjorde hun så. Det er meget ærligt, og jeg er meget glad for, min bedste homie igennem 15 år, synes at jeg er ÆGTE her på bloggen. Det er virkelig et tegn på jeg gør noget rigtigt i det her bloggerlife ;)

De af jer, der har fulgt med længe (især henne på den gamle blog), kan måske huske Nina? Jeg har nok omtalt hende som Ninja, der er et navn som har fulgt hende siden folkeskoletiden. Nina er en sej Ninja og hun er rigtig sjov og ukompliceret. Jeg har drukket rigtig rigtig rigtig mange flasker billig hvidvin fra Netto med hende og danset rigtig meget til Justin Timberlakes “Sexy Back” med hende ved min side. I gymnasiet kom vi i en samlet pakke og det vænnede alle sig til.. Når jeg mødte op til en fest uden Nina, så blev folk forvirrede. Vi hang sammen og mødte i øvrigt ofte op i ens outfits (uden at have aftalt det) i det meste af vores gymnasietid. Nå, men nu vi er så blevet voksne. Tættere på de 30 år end de 20 år og alt det der. Nina er især blevet voksen de sidste år (på papiret), hun fik nemlig for to år siden en sød baby, Aksel og vi har begge voksenjobs voksenansvar. Hun har så også en del erfaring med hvordan det egentlig er, at være ven med en blogger, så det har hun lige skrevet et par ord om herunder – Læs med:

“Jeg har været ven med Kia i snart 15 år, og vores venskab har uundgåeligt taget en drejning, siden hun en gang i 2008 besluttede at blive blogger. Siden har mine venner og min familie kunnet spørge ind til, hvordan det går med Kias job, nyindkøbte støvler eller mosters hundehvalp, uden at jeg aner, hvad de taler om. Det, at Kias liv kan følges online, betyder åbenbart, at der er grundlag for at læse ”lektier”. Jeg er i hvert fald nødt til lige at tjekke bloggen, inden jeg mødes med Kia, for ikke at være helt lost, når hun refererer til, hvilke babyer hun har besnæret, eller hvad hun har spist i weekenden.

Af samme grund er der også visse digitale krav forbundet med at være ven med Blogger-Kia. Jeg skulle jo nødig gå glip af #youbetterbefierceijylland eller #imonaboat, for ikke at tale om #hardetvildtoverselfiestang. Kia gav mig faktisk sin aflagte og min første Iphone, så jeg kunne følge ordentligt med i hendes liv. Efterfølgende fik jeg besked på at hente Instagram, Emoticons og senest Relay og desuden at HUSKE AT BRUGE FILTER!

Da Blogger-Kia begyndte at blogge, stoppede hun nogenlunde samtidig med at blive glad for gaver. Hun ved lige præcis, hvad hun vil have og IKKE vil have, og hvis hun gerne vil have det, jeg har købt til hende, så har hun det allerede og har haft det i 2 måneder og er sandsynligvis kommet videre. Ja, hun bliver sikkert glad for, at man gad købe hende noget, men selve gaven… not so much. Kia opvejer for ovenstående ved at give virkeligt fine gaver, som jeg elsker, og som gør det yderligere umuligt at have et fornuftigt gave-forhold til hende. TAK!

Blogger-Kia tager billeder af alt, hvad vi spiser sammen. Need I say more!? Faktisk er det sådan, at Blogger-Kia aldrig har fri. Hun er altid midt i et potentielt blogindlæg, og man ved aldrig, om en random kop kaffe bliver set af 10.000 mennesker, eller om den bliver glemt 5 minutter efter, den er drukket. Det er jo hyggeligt nok, men hva’ fa’en ska’ man ta’ på!?

Det er selvfølgelig dejligt at være ven med Kia. Kia er sjov. Det ved I jo, for I følger med her. Kia er også en af de få kvinder i verden, jeg gad være kæreste med, for der er i virkeligheden ikke så meget pis. Det siger hun i øvrigt også selv. Ligesom hun udmærket er klar over, at hun er rummelig og god til at tale med alle mulige mærkelige mennesker. Men det er jo også det mærkelige ved at være ven med Kia. I ved allerede alt det her, og det siger måske bare noget om, at Kia blogger ret ærligt og ret meget fra der, hvor hun er i livet, og at selvom jeg ikke altid vil dele, så får Blogger-Kias læsere virkelig meget med af real-life-Kia.”

..EJ, er det ikke bare nice skrevet? Det dér kæreste-kompliment er det bedste kompliment, jeg har fået meget længe! TAK for de fine ord, Ninja! <3

The post Nina har ordet – Om at være ven blogger-Kia.. appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    21 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...