Linda Østergaard

Glimt af grøn lykke, madhits og hjerterarhed



Takket være de gode drenge med grønne kreahjerner fra Aarstiderne fik jeg oprustet mine plante-skills, jord under neglene og fyldt maven med friskpressede vitaminer. Anledningen var Aarstidernes nye bog Køkkenhave, der er en grundbog i øko-haven. Jeg fortæller snart mere om den, grønne fingre og tips - i altanhøjde!


Jeg havde længe sukket efter at spise hos Kung Fu II på Nørrebro, som er et gastro-kryds mellem det japanske gadekøkken og Kina plus et par sidespring til resten af Asien. På Early Bird fandt vi et fristende godt tilbud med 1/3 skåret af prisen på et bord til samme aften. Og sikke et madhit! Vi fik serveret mange forskellige småretter, og det var nærmest umuligt at kåre en favorit blandt de dampede dumplings, den farvefine sushi, de sprødstegte panko-rejer med spicy mayo, muslingesuppen med grønt & chilispark og de frisklavede forårsruller med vegetarfyld. Det var et hop op i smagsskyerne! Jeg vender snart begejstret tilbage til både Early Bird og Kung Fu II.

Jeg har kalenderen proppet med hjerterare ting i øjeblikket. En af grundene er, at jeg har fødselsdag på fredag #28år! Det fortjener selvindkøbte (tidlige) blomster, som fylder hele lejligheden med en sødlig sommerduft!
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...