Fælles arbejdestid: sådan hjælper børnene til herhjemme

Det er sjældent at jeg vil kalde noget jeg selv har hittet på for genialt, men når det kommer til vores løsning på at få børnene til at hjælpe til i hverdagen, har jeg ikke rigtigt andet ord for det.

Vores løsning med fælles arbejdstid løser mange af de udfordringer man kan have med at få børnene til at hjælpe til og så er det helt reelt en kæmpe hjælp for mig hver eneste dag. Jeg har praktiseret modellen med fælles arbejdestid i mange år efterhånden og selvfølgelig løbende tilpasset opgaver og forventninger til børnenes alder.

Løsningen er ganske enkelt den at vi allesammen arbejder samtidigt. På den måde får vi den der vigtige fælles følelse af at hjælpe hinanden som en familie og ingen behøver at gå og mukke over at de skal arbejde, mens alle andre holder fri.

Vi har af og til en omgang fælles arbejdestid bare fordi huset (eller haven) trænger, men der hvor det virkeligt batter noget er den daglige indsats efter aftensmaden.

Efter aftensmaden hjælper vi hinanden med at tage ud af bordet. Herefter starter vi på de forskellige opgaver, som børnene har en uge på skift.

I øjeblikket har børnene følgende opgaver:

1: Køkkenchef. Det barn der er på køkkenholdet har ansvaret for at køkkenet bliver rydet op og bordene bliver tørret af. Det indbefatter det hele. Hvis opvaskemaskinen er fuld skal den tømmes, er der opvask skal den ordens. Til hjælp i køkkenet har køkkenchefen altid en voksen.

2: Oprydningspatrulje. Barnet der er på oprydningspatrulje sørger for at få ryddet op, først og fremmest ovenpå i børnestuen, men også helst i gangen og andre steder hvor der er behov for det. (Det er sjældent at alt rodet bliver ryddet op, men der bliver gjort et godt indhug).

3: Støvsugerpatrulje. Det barn der er på støvsugerpatrulje starter med at tørre spisebordet af og fortsætter herefter med at støvsuge. Som minimum skal der støvsuges under spisebordet og i køkkenet. Er der mere tid kan man fortsætte i resten af stuen og i gangen.

Alle fortsætter med at arbejde til alle opgaverne er fuldført. Hvis man er færdig med sin opgave kan man hjælpe en af de andre eller fortsætte med støvsugningen eller oprydningen et andet sted. Det er med suverænt enevælde mig der afgør om opgaverne er færdige!

Er min mand hjemme går han i køkkenet og så kan jeg nå at hjælpe lidt til her og der, ordne vasketøj eller ordne badeværelserne.

Alt i alt arbejder vi typisk 10-20 minutter allesammen og det gør en helt real og kæmpe forskel. Selvfølgelig er der forskel på hvor meget børnene når og derfor er forventningerne til hvor godt opgaverne skal være løst også lidt forskellige. Det er vigtigt at børnene har hver deres egen opgave for ellers opstår der let fnidder om at den ene laver mere end den anden.

Tirsdag og fredag har børnene fri. Tirsdag fordi der ikke rigtigt er nogen hjemme, fredag fordi det er fredag. Desuden giver jeg dem af og til fri, fx hvis de har gæster eller har en stor opgave de skal have klar til skolen. De har også altid fri hvis de skal gå til noget. Så laver vi andre bare det der skulle have været lavet.

Foruden denne daglige indsats forventer vi at børnene er hjælpsomme (fx med borddækning) og at de rydder op efter sig selv. Det sidste er ikke så nemt. Vi er en notorisk rodehoved familie.

Hver weekend skal de gøre deres værelser rene. Desuden har de de sidste par måneder haft maduge på skift. Det er altid det barn der er køkkenchef der har maduge. Det betyder helt enkelt at barnet vælger to retter som det gerne vil lave alene eller sammen med en voksen.

Når jeg er så vild med vores system er det fordi der faktisk ikke er noget brok over det og fordi det giver en god følelse af samhørighed. Samtidigt er det fleksibelt. Alle opgaverne er bredt formuleret og derfor laver vi det der faktisk er brug for i stedet for at lave noget bare, fordi det står på en afkrydsningsliste.

Jeg har brugt grundideen med fælles arbejdestid lige fra Anna var baby og de andre henholdsvis 3 år og 5 år. Jeg var som oftest alene med dem alle tre og havde derfor brug for hjælp (eller i det mindste for arbejdesro). Systemet med fælles arbejdstid betød dels at jeg kunne bede den ene af de store om at kikke efter Anna og den anden om et eller andet oprydning og så kunne jeg selv lige få smidt maden på bordet eller rydet det allerværste af vejen.

Man får som altid det ud af et system, som man putter ind i det og den helt optimale udgave af ideen med fælles arbejdstid, er at der er en voksen, der kan forklarer tingene og hjælpe barnet med opgaverne, især i starten. Helt optimalt er det hvis man kan organisere det sådan at der er en voksen og et barn på hvert team. Gør man det sådan vil man hurtigt opleve at børnene bliver dygtigere og dygtigere til opgaverne.

Hvad laver børnene hjemme hos jer og har I fundet på en løsning der virker godt for jer i det daglige?

Dette indlæg var det sidste i min lille serie om hverdagsrutiner i huset ved åen. Se serien her.