Til min far

I dag er det min fars fødselsdag. Detsværre kan jeg ikke give ham et fødselsdagskram. Og sådan er der så meget jeg ikke længere kan. Meget nåede vi og meget nåede vi ikke.

Jeg fik aldrig den sjove historie om lammekronen som du lovede mig den sidste gang vi talte i telefon, vi kom ikke på forårstur til det blomstrende Mols og vi fik aldrig malet gavlen. 1000 ting vi nåede og 1000 ting vi aldrig fik gjort.

Én ting tynger mig mere end de andre. Som en af ganske få jeg kender, læste min far Badut og jeg ved at han ønskede sig at jeg skrev ham en lille tekst, ligesom jeg engang gjorde det til min mor. I år skulle det have været. På hans fødselsdag. Fordi det faktisk betød noget for ham og fordi han ellers var i en alder hvor gaver er svære at finde.

Nu er det for sent. Det kan aldrig blive det samme.

Tilgiv mig far at mine ord kommer for sent og på alle leder og kanter bliver for små.

Kære Far

Du var min barndoms eventyr. Ikke en banal prins på en hvid hest, men snarere en polarrejsende med lommerne fyldt med sne og historier fra den barske verden. Af dig lærte jeg at verden er mangfoldig, en livsvisdom jeg på min egen måde prøver at give videre til mine egne børn.

Altid var du optaget af at fortælle. Anekdoter, vittigheder og facts, flød underholdende, provokerende og tankevækkende sammen i en stadigt strøm. At komme til orde har aldrig været nemt, hellere ikke selvom du med årene blev en mildere mand.

Du var ikke kendt som en mand der var nem at danse med og af det var du stolt. Tilgengæld var du underholdende, vidende og givende. Du elskede mennesker og især de mennesker som sagde dig noget. De sjove, de skæve, de vilde, dem elskede du. Når jeg tænker tilbage på min barndom var der altid fyldt med mennesker i det store hus du selv havde tegnet. Der var venner, familie og alle mulige kunstnere og udlændinge, som du og mor af den ene eller anden grund gav gæstelogi. Mange kom siden igen og igen, var på julekort og inviterede på genvisit.

Tingmenneske var du, mere end nogen anden jeg har mødt. Du elskede dine ting og alle de sjove historier, der sprang fra tingene når du holdt dem i hånden. Netop derfor betød det så meget at du det sidste år af dit liv forærede os nogle af dine skatte. Hver gave omhyggeligt ledsaget af et fint beskrivende brev hvor tingens historie flød sammen med historien om dit eget liv.

Du gjorde dit liv til en rejse og dig selv til ansvarlig kaptajn på dit liv. Af det kan jeg lære meget.

Din livsrejse var ikke altid nem, der var storme, polaris og modstand, som ville have knækket andre. Dig knækkede modstand ikke. Du var aldrig nærig med dine kræfter og du kastede sig stædigt og videbegærligt ind i verden. Netop derfor fik du et liv fuld af oplevelser, historier og gode venskaber.