Sidste lørdag havde vi inviteret gæster til at tage hul på noget amerikansk oksemørbrad, som vi købte et par stykker af gennem en slagterbekendt for noget tid siden. Det er nogle ordentlige basser på ca. 2,5 kg pr stk., så det krævede hjælp at spise en.
Tilbehør blev de uundværlige
knuste kartofler med eddike og rosmarin, denne gang også tilsat lidt fuldkornssennep til eddiken, og det er bestemt ikke sidste gang de får den behandling.
Derudover gik jeg på jagt efter frisk grønkål til en frisk salat med mango og granatæble, og fandt heldigvis en stor pose i Rema.
Salaten blev serveret med en grov sennepsvinaigrette, og derudover fik vi et godt flute fra bageren, og det sidste af
kryddersmørret fra festen sidste sommer.
Vi fik ingen forret, og det var kun godt, for gæsterne havde taget dessert med, og den var mere end nogle af os kunne klare.
Efter en hel januar uden alkohol (selvvalgt, fordi jeg synes jeg trængte til at holde lidt pause fra rødvinen, og Lækkermåsen var så uforsigtigt at gå med på den) var der således lagt op til en hyggelig aften med masser af god mad og ikke mindst vin.
Det blev det også.
Grønkålssalat med granatæbler og mango: ca. 5-6 personer
4-5 håndfulde grønkål (den jeg købte var plukket, så jeg skyllede den bare, og fjernede de værste stykker af stok der stadig sad på stykkerne)
kerner af ½-1 granatæble (afhænger af størrelse som kan variere meget - men vi kan godt lide mange kerner, så vi brugte nok en hel stor)
tern af 1 mangofrugt
1 lille finthakket rødløg
et par håndfulde græskarkerner og solsikkekerner, ristet sprøde i olivenolie, flagesalt og chipotlepulver
Snit den rensede grønkål fint og læg den i et stort fad.
Læg granatæblekerner, mango og rødløg ovenpå, og slut af med de ristede og afkølede kerner.
Server med:
Grov sennepsvinaigrette: ca. 1 ¾ dl