Ditte

Florida // Oplevelser

Her kommer lidt flere oplevelser fra Florida, som bestemt gjorde indtryk! Jeg var rigtig glad for vi kørte den vej rundt, og fik det med fra Florida. Til dem af jer der ikke har læst starten af Florida rundturen, kan i se mere til det her og her

Efter vi havde kørt langs kysten på vestsiden af Florida, kørte vi ned til Everglades. Dette er et meget stort område i den sydlige del af Florida, som er en del regnskov og et område af meget tropisk udseende. Da vi kørte hen til det sted vi skulle overnatte, var der endda en masse skilte langs vejene som advarede mod pantere!!! Rimelig crazy! Ville vildt gerne have set en, men det gjorde vi desværre ikke.

Hele det område var meget stort og der boede ikke mange mennesker, og vi kunne kørte mange kilometer uden at se nogen tankstation eller egentlig andet liv. Vi skulle overnatte i en lille by, hvor en del Airboat ture gik fra. Morgenmaden foregik på en rigtig diner, hvor alt indvendigt var brunt og kun usundt mad på menuen. Jeg fik selvfølgelig french toast og bacon, som nogen måske har set på instagram ;-)
Vi kørte hen og købte billetter og skulle med Airboat en lille time senere. Det var en hel vild fed oplevelse, og hele turen derned værd. Vi havde en virkelig sjov mand, som kaldte sig Captain Jack der fortalte lidt rundt på turen. Vi så alligatorer og Koalabjørne, og generelt var den tætte tropiske natur bare meget fascinerende. Det kommer selvfølgelig slet ikke til sin ret ud fra billederne, men sådan er det ofte med natur billeder synes jeg. Man kan komme på Airboat ture mange steder i Everglades, og naturen er også meget forskellig fra, om man er i vestsiden eller østsiden af området. Vi var i vestsiden af Everglades, som klart er den mest tropiske, og flotte efter min mening!

Herefter kørte vi til Fort Lauderdale hvor vi tilbragte en hyggelig dag med nogle vennepar der også var på ferie i Florida. Super hyggeligt lige at mødes med andre så langt væk hjemmefra.

Herefter var det en lang køretur helt ud gennem Florida Keys, og ud til Key West. En tur på ca 140 km hver vej, hvor man kører over små broer og gennem små bitte øer hele vejen ud. En helt fantastisk flot tur, med meget forskellige udseende øer. Alt fra tropisk, til grønt ala Danmark, til hvide strande og palmer og næsten helt Sydamerikansk stemning. Vi stoppede en masse steder på turen derud, hvor vi både gik en lille tur, eller badede ved forskellige strande og snorklede lidt.

Helt ude på Key West var vi på det sydligste punkt af USA, som her faktisk kun ligger ca. 150 km fra Cuba. Her er man tættere på Cuba en på Miami, lidt vildt egentlig. Hele stemningen, bygningerne og mennesker var også meget anderledes end resten af Florida. Her var en meget afslappet stemning, lidt flippede typer og det føltes mere som at være i Sydamerika. Det var ærgerligt at vi ikke havde mere tid herude, men vi havde en tidsplan vi skulle følge for, at nå tilbage til Miami og Fort Lauderdale hvor vi skulle flyve fra til Las Vegas nogle dage efter ♥
Det kommer jeg lige ind på i et andet indlæg snart, og selvfølgelig lidt fra Las Vegas!

I dag står den på fødselsdag, min nevø er fyldt 4 år og skal fejres med familien. Så om et par timer står den på hygge med dem, og sikkert en masse boller og kager min bror har bagt
Rigtig god lørdag ♥♥

F
  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...