Ditte

Las Vegas // Oplevelser

Der er massere at se i Las Vegas, jeg tror kun fantasien sætter grænser. Jeg havde jo heldigvis min egen private guide, min kæreste, som har været der før. Han vidste derfor hvordan man kom rundt, hvor vi især skulle spise og hvad vi skulle se. Det har helt klart hjulpet en del, at han har været der før.

Man kan gå indendørs igennem en del af hotellerne, de ligger i forlængelse af hinanden og man går igennem casino, shopping centre og smukke gange og kommer så ind i næste hotel. Dette er jo virkelig smart så man for det første får set en del, men også holder sig indendøre nu det er næsten 50 grader udenfor i sommermånederne. Det er klart en af tingene man skal gøre, nemlig at besøge alle hotellerne. De er simpelthen så flotte og vilde indrettet, at ord ikke kan beskrive det.

Disse billeder er inde fra nogle af hotellerne. Det nederste er inde i et shopping center, hvor de havde malet en blå himmel som så meget virkelig ud. Utrolig flot lavet.

Den lange gade med alle hotellerne hedder The Strip, og her er der en del liv. Gøglere, musikere, folk der sælger ting, show girls og show guys man kan tage billeder med mod lidt drikkepenge osv. Her er selvfølgelig også restauranter, butikker, shopping centre, casinoer osv. På billederne er Paris Las Vegas, Springvands showet foran Bellagio Hotel som er hver halve time og sidst smukke Venetian Hotel. Her kan man sejle med gondolerne, det fik vi desværre ikke lige gjort.

Ca 10-15 min i taxa fra The Strip, ligger det gamle Las Vegas som kaldes Downtown. Det er nok mest her man har set billeder fra film osv. Det er mere old school, og ligner mere noget fra 70´erne. Stemningen er også mere afslappet, og folk er mere nede på jorden. Hotellerne på The Strip er rimelig dyre, og her kommer der også flere folk med penge. Hvor Downtown er mere folk der er fulde, lidt tivoli stemning, Elvis der står og synger, billige buffeter, ting der blinker og go go girls der står på gaden og danser. Vi kom faktisk først ned til den del af Vegas anden sidste dag, og var der det meste af aftenen.

Der er jo en masse shows og koncerter i Las Vegas, hvis i skal afsted så se evt på denne hjemmeside. Vi fik set et show, og det var Cirque du Soleil showet The Beatles – Love. Det var et smukt show med sange, flotte kostumer, lys og vildt akrobatik. Jeg ville rigtig gerne have set Cirque du Soleil vandshow, det tror jeg må være fedt.
Showet foregik på Hotel Mirage, men der er forskellige slags shows på de fleste store hoteller. Et lidt dyrt show, men en fed oplevelse. Vi fandt billetterne i sådan nogle “boder” på gaden på The Strip. Der sparede vi vidst nogle hundrede kroner ved at købe dem der.

Jeg håber i kan bruge mine tips, hvis i evt står og skal til Las Vegas
Jeg har et sidste rejseindlæg i ærmet, og det er sidste omgang restaurant besøg fra Las Vegas. Vi var bla. inde på en Michelin restaurant den sidste aften ♥

F
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...