Den hæklede slange og et forsøg på en DIY


For et par uger siden ryddede jeg op i mit garnlager og kunne konstatere, at jeg havde pænt meget af Drops Muskat (som jeg havde indkøbt da jeg hæklede kager og fugle). Det kunne faktisk overhovedet ikke være i dén kasse, jeg ellers havde dedikeret til formålet. Så jeg måtte hellere finde noget, at bruge alle garnresterne til. Jeg besluttede at jeg ville hækle en laaaaaaang slange, som kan ligge i Matildes seng og som hun senere kan lege med.
4 uger (og en helt masse timer) tog det og jeg er netop blevet færdig med den. Jeg synes selv, at den er blevet super god og da jeg løbende har postet billeder af projektet på Instagram, er der flere der har spurgt til en opskrift. Nu er jeg jo ikke en opskrift-kind-of-girl, men jeg har prøvet at tælle nogle rækker og masker og måle op hist og pist, så I har noget, at arbejde udfra. Håber det giver mening!

En slags DIY: Hæklet slange
Jeg brugte 680 gram bamsefyld (Fra stof200) 484 gram Drops muskat, svarende til 10 nøgler
Pris ca. 370,- (120,- for fyld og 250,- for garn)
Hæklenål i str. 3
Mål og tips Længde på slangen 213 cm = 500 antal omgange Den er hæklet udelukkende i fastmasker.
Hovede: (Hovedet måler 22 cm i længden) Hækl 2 masker i hver maske de første par runder. Og tag ellers ud så det svarer til en bøllehat ;-). Når hovedet har den omkreds du ønsker, hækles der nogle omgange uden at tage ud. Når den ønskede længde opnås tages der masker ind. Jeg gør det ved at springe en maske over engang imellem. Dét synes jeg er pænest.
Her er lidt tal at arbejde ud fra: Omgang 10: 53 masker Omgang 20: 83 masker Omgang 30: 90 masker (Her starter det bredeste sted. Ca. 42 cm i omkredsen) Omgang 40: 90 masker Omgang 50: 60 masker
Jeg hæklede tungen og syede den på før jeg hæklede for langt. Det var nemmere at komme til, og jeg sikrede mig, at den blev syet godt fast. Man kunne også brodere øjnene på nu, men jeg gjorde det først til sidst, så jeg bedre kunne vurdere hvor de skulle sidde.
Krop: Der hækles 60 fastmasker rundt. (Ca. 30 cm i omkreds) Indtil der mangler ca. 50 cm af slangens længde.
Hale: Halen måler 50 cm. Tag 2 masker ind på hver side af slangen. ca. hver 5. omgang, indtil der er så få masker, at man kan lukke hullet.
Jeg fyldte slangen før hullet blev for lille. Det var rart at man kunne få armen ind og proppe fylde ind. Man kunne også fylde løbende, men jeg syntes det blev tungere og mere besværligt at sidde med.
  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...