Gode bøger om kaktusser?



Ud over 7 kyllinger, købte jeg på min og Louises loppetur i søndags også en bog: Samlerens Store Kaktusbog. Efter jeg begyndte at kigge med hos Studio Arhøj / Anders Arhøj på Instagram (designeren bag Ghosts, Lava People m.m.), er jeg blevet lidt småforelsket i alverdens minikaktusser. Er man til kaktusser, så tjek endelig Studio Arhøjs profil!

Mine forældre har foræret mig et par forskellige kaktusser, som jeg har stående i min vindueskarm i små porcelænskopper (se her). Forundres gang på gang over deres unikke evne til at lagre vand og deres til tider ret specielle udseende. Ikke to arter er ens - tværtimod er det imponerende, hvor meget hver art udseendemæssigt afviger fra andre.

Jeg er meget i tvivl om, hvilke kaktusser jeg skal udvide min samling med. Derfor måtte kaktusbogen med hjem. Bogen er fra 1968, så jeg spekulerer på, om der findes andre nyere bøger. Skulle der sidde nogle med "kaktuserfaring" og læse med, hører jeg gerne om bøger, kaktusser eller tips og tricks til pasning af dem Ü.
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...