Ugens OP&NED

OP
- Alt ved Northside. Bare alt.
- Typen, der kommer snigende bagfra, lægger en arm på min skulder og med den mest harske spritånde hvisker “dit hår er simpelthen så flååååt”. Jeg er imponeret over, at man har hjernekapacitet til at uddele den slags bemærkninger, når man er SÅ fuld.
- WhoMadeWho, a.k.a. en fuldstændig kompromisløs dansefest uden pauser eller nogen form for knæk på spændingskurven.
- At hænge ud med verdens sødeste veninder i en hel weekend.
- Ambivalensen overfor en kold øl lørdag middag med tømmermænd. Min krop siger nej, min mund siger jajaja.
- Northsides indsats på de sociale medier. Godt gået!
- At chille i græsset og se White Lies med de her to.
- Mit teenage-crush på forsangeren fra White Lies Harry McVeigh.
- Min venindes sms da hun står i lufthavnen og skal tilbage til London: “Bassisten fra White Lies er her i lufthavnen, nu venter jeg bare på Harry!”. MISUNDELSE!
- Min Northside-taktik om søndagen: At spise noget fra så mange madboder som muligt, detox er for pussies!
- At jeg i sidste uge vandt ikke mindre end to gange i bordfordbold, hvilket er ret formidabelt når man tager i betragtning, at jeg har tabt hver eneste dag de sidste 2 måneder.
- Skiftet fra DRs automatkaffe til medbragt frysetørret kaffe. En opgradering af dimensioner!
- Når man tager en kjole på, som man egentlig ikke er helt overbevist om fungerer, men høster de første 4 komplimenter indenfor en time. Den ryger på HVER dag!
- At jeg snart har sommerferie, som skal tilbringes i Berlin med verdens sødeste Sidsel.

NED
- Hvor stor opmærksomhed der kommer på ens person, når man som dagligdagsvegetar spiser et stykke (økologisk) kød. Undercover vegetarpolitiet kom med andre ord efter mig. Tag den med ro.
- Når man ikke rigtig kan overskue at gå ombord i øllet søndag eftermiddag. Vi er jo nogen, som skal arbejde.
- Typen, der til Robyn koncerten beslutter at danse med armene over hovedet…mens han holder en fuld ølkande. Jeg trængte også til et humlebad.
- At den gigantiske optur over Northside skarpt efterfølges af en lige så stor nedtur over, at det hele er slut og at alle ens veninder er taget tilbage til København og London. Snøft.
- Min estimerede sengetid i aften: Cirka 19.45. Død efter Northside.
- Når man lige glemmer, at ens payband kun virker på festivallen, og at man derfor ikke kan betale for sin cola i 7/11 med sit håndled.
- At der åbenbart findes en rigtig og forkert måde at spise en pære på. Rigtigt: At bide toppen af og spise sig nedad. Forkert: At spise pæren som en majskolbe. Jeg gør det sidste, og det er årsag til evig morskab og mobning på redaktionen. Skifter snart frugt.
- Hvor ubehagelig og ucharmerende en vinder, jeg egentlig er. Ikke cool at komme væltende ind på redaktionen med sveden haglende af panden, armene over hovedet og brøle “JEG VAAAAAAANDT! (vende sig rundt til modstanderen) FUUUUCK DU VAR DÅRLIG!”. Jeg arbejder på det, okay!
- At jeg kommer til at svede af bordfodbold. Arbejder også lige på konditionen, okay!
- At faile til sit arbejde. Har besluttet, at det er ligesom at få en dårlig karakter; det sker bare en gang imellem og man kan lige så godt bare leve med det og prøve at gøre det bedre næste gang. (Hør lige mig, helt fornuftig på skrift, når jeg i virkeligheden er ved at brænde op indeni).