Line Rømer Poulsen

Ugens OP&NED

OP
- At Ugens OP&NED udkommer til tiden(-ish) for første gang i en måned.
- Barnedåb for søde, lille Julius. Vi sang, fejrede, hyggede og åd en kæmpe kage med hans nuttede fjæs på (se instagram: @styleunderscrutiny)
- En hel dag med verdens sødeste familie. Var lige ved at tude, da jeg skulle sige farvel.
- At vi hele næste uge skal optage de første 8 programmer af det tv-prgroam, jeg arbejder på. Er mega spændt og ret nervøs.
- Sommergrillfest med DR i regnvejr. Uendeligt hyggeligt!
- At midnatssnacke hvidt brød dyppet i ketchup og ristede løg. Har min klamhed nået nye højder, eller har jeg lige tippet dig om en rimelig god snack? Jeg tror det sidste!
- At jeg både skal et smut til Berling OG til London i min sommerferie. Jeg glæder mig sindssygt til begge dele, men især til at gense gode gamle London, my home away from home.
- Min nye yndslingspizzapusher her i Aarhus!
- At sige ‘LOL’. Og ‘LOL’ed’. Det gør et come back!
- At jeg prøver at give Tinder i Aarhus en chance mere. Måske var jeg for hård i første omgang? (Læs: Måske er der kommet nogle pænere mænd til siden jeg sidst swipede).

NED
- Jeg står i toiletkø på restaurant på Charlottenlund Fort, og beslutter at det er for hårdt at stå op, så jeg sætter mig tungt på en læderbænk. Uheldigvis har jeg bare ben i en kort kjole, hvilket medfører, at mine bare lår og læderet danner vacuum, og laver nogenlunde samme lyd som en virkelig våd prut. Rigtig højt.
- Mand, som står foran mig i køen; “Altså du må godt komme foran, hvis det er presserende…”
- At arbejde på en søndag. I toget. Hvor hastigheden på internetforbindelsen ikke har ændret sig siden 1999.
- At jeg lige for tiden mangler cirka 3 timer i døgnet hver eneste dag. Help!
- Teenage-type, der har virkelig(!) lang ligegyldig snak med sin veninde om sin sovepose, når man selv sidder og prøver at arbejde.
- Hvor bitter og voksenkedelig ovenstående udtalelse er.
- Når man kommer tilbage fra to dage i Jylland, og bare skal hurtigt hjem…men en måge så i mellemtiden har valgt at få eksplosiv diarré udover ens cykelsaddel.
- At jeg stadig har post-festival blues. Må man følge sin lyst og knappe en lunken dåseøl op bag skrivebordet omkring kl. 13? Eller er den slags adfærd kun socialt acceptabel på festival?
- At klokken er alt for mange, og jeg ikke er hverken halvvejs færdig med arbejde eller blog til næste uge. Har brug for en assistent. Eller en lifecoach!
- At mit fordæk er alarmerende fladt, men at jeg nu i fjorten dage har cyklet rundt på det alligevel. “Jeg fylder luft i i morgen. Ej så i overmorgen. Okay I HVERT FALD inden jeg går på sommerferie.” Hver morgen sender jeg en arrig tanke til fortidsLine, som stadig ikke har fyldt luft i dækket.

  • Love
  • Save
    21 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...