Line Rømer Poulsen

Ugens OP&NED

OP
- Kaffe og varm kakao med min søster, niece og nevø på en regnvejrssøndag.
- Espresso Martinien på Boutique Lize.
- Søndag aften i sengen med vegetarburger, fritter og “Love Story”. Men hvor er min Oliver?
- At jeg skal flytte ind i en mega hyggelig lejlighed inden længe.
- At det er blevet tilpas køligt og mørkt om aftenen til, at man kan tænde stearinlys igen.
- GoMore. Genialt koncept!
- Følelsen af at savne København helt inderligt, men faktisk også være glad for at komme hjem til sin egen seng i Aarhus.
- Speaking of seng: Havde i forbindelse med forestående flytning mareridt om uundgåelig IKEA-proces fra helvede, fordi jeg nødvendigvis er nødt til at købe en seng efter et helt år foruden. Men halleluja; nuværende lejer vil sælge mig sin seng. SES, IKEA!…så mangler jeg bare at finde ud af, hvordan jeg skal flytte resten af mine ting.
- Kan man bruge Tinder til at opspore type med en stor bil? Eventuel erfaring med at løfte tunge ting?
- Hvad snakker jeg om? Selvfølgelig kan man det, der er ikke andet end fyre med billeder af sig selv i træningscentret. Liker det største muskelbundt jeg kan finde, og tager den derfra.

NED
- At ny lejlighed dermed bliver min 12. adresse på 5 år. Fedt.
- Hvor mange sygesikringskort jeg har i min pung pt., alle med forskellige adresser. Skulle man lige rydde op?
- At gå forgæves. Især kl. 4 om morgenen.
- Type ude foran Rust, som bare rigtig gerne ville op og slås. Er den slags adfærd stadig aktuel i 2014?
- At jeg har tilmeldt mig et ‘stram op’-hold i morgen, men lige pt. er så mæt på burger, at bare det at skrive denne liste, giver mig sved på panden.
- At 26 helt klart markerer grænsen for, hvornår man ikke længere kan drikke sig fuld to dage i streg, uden at være faretruende tæt på at dø.
- Hvordan jeg egentlig har tænkt mig at flytte mine få, men omfangsrige ting til ny adresse, hvis når Tinder-taktik slår fejl. NÆGTER at hyre en flyttemand kun til at flytte sko og tøj.
- At jeg ikke har en hund. En hund ville have det så sjovt hjemme hos mig! Den ville også blive lidt tyk og mayonaiseskadet, men det ville være en glad hund!
- At det er problematisk at skrive sjove ting om ens datingliv, når de der mænd læser ret meget med på bloggen. “Altså, hvem gav dig det der sugemærke?”. ARGH!
- Min 8-årige niece: “Moster Line, hvad er en Tinderfyr?” (helt seriøst!). Jeg bør simpelthen ikke have lov til at omgås børn.
- At være ude og drikke kaffe med en fyr, der havde så mange tømmermænd, at han muligvis var ude og kaste op.
- At jeg selv havde så mange tømmermænd, at jeg ikke begriber hvordan vi i så sølle tilstande rent faktisk begge to hyggede os.
- ….at han læser med på bloggen.

  • Love
  • Save
    23 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...