Elektronista

Public service udvalg- og lidt research service

Jeg har fået en fed opgave! Jeg er kommet med i Kulturministerens Public Service udvalg. Jeg har sagt ja, fordi jeg gerne vil være med til at sætte fokus på den digitale medievirkelighed, og de betingelser både medier og brugere i endnu højere grad vil komme til at operere under i en digital hverdag. Jeg brænder for det digitale medielandskab, content og brugere, og det bliver vanvittig spændende at forholde sig til public service i en fremtid som kun bliver mere digital. Ikke nemt tror jeg, men virkelig spændende.

Der er dog i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgets medlemmer opstået lidt forvirring om, hvad jeg egentlig står for. Brancheforeningen for forbrugerelektronik mener der er for mange tidligere DR ansatte og ingen fra den private, kommercielle tvindustri i udvalget. Og her lander jeg så i gruppen af “DR folk”, angiveligt fordi jeg i min 15 år lange karriere i ca. 10 dage har ageret vært på et mindre DR3 quizshow om digital adfærd. Mediawatch titulerede mig på baggrund af BFE artiklen også som tidligere DR ansat (rettet nu).

For en god ordens skyld vil jeg gerne lige understrege, at jeg aldrig har været ansat af DR. Jeg har i forbindelse med programmet været ansat på en tidsbegrænset kontrakt hos Gong- som i øvrigt er et privat produktionsselskab. Jeg startede også min karriere i det private, kommercielle produktionsmiljø og udfører nu ofte strategiske opgaver om fremtidens medielandskab for selvsamme miljø. Og så er jeg iøvrigt redaktør på et kommercielt audiovisuelt medie (Elektronista.dk), hvor vi producerer indhold til alle tænkelige platforme.

For at gøre det nemt for enhver som i fremtiden kunne have lyst til at udtale sig om mine faglige aktiviteter, så yder jeg lige en særlig service her, og kopierer lidt tekst ind fra min “om” side. Og så er LinkedIn iøvrigt også nogenlunde opdateret.

Christiane Vejlø baggrund….

“Efter afsluttet kandidatgrad i medievidenskab på Københavns Universitet startede Christiane sin karriere med at producere indhold i den private del af tv- og mediebranchen. Hun fik hurtigt ansvaret for public relations hos tvproduktionsselskabet Easy Film (nu Eye Works). Et par år efter skiftede Vejlø til telebranchen, hvor hun i en årrække var kommunikationschef og blandt andet med til at udvikle showroom til Fremtidens Bolig, arbejde innovativt med contentpartnere og var aktiv med lobbyarbejde på Christiansborg. Vejlø stod herefter i en årrække i front for digital underholdning/content hos teleselskabet 3 og rykkede så til en stilling som Head of Nordic Innovation hos samme selskab.

Christiane har især haft fokus på samspillet mellem selve indholdsproduktionen og infrastrukturen/distributionen af indholdet. Som underholdningschef hos teleselskabet 3 omdøbte Christiane contentafdelingen til en redaktion og mobilportalen til en mediekanal. Alt sammen med henblik på at skabe mindre afstand mellem brugeren og teknologien. En mærkesag som også prægede Christianes opstart af 3′s innovationsafdelingen, hvor idéudvikling, digitale trends og brugsværdi- fremfor teknologi blev nøgleord. Udgangspunktet i mennesket har været altoverskyggende for Christiane og dermed Elektronista universet siden det først blev lanceret i 2009.

Christiane er uddannet Cand. Mag ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Montana, hvor hun har studeret medievidenskab, tv- og filmteori samt religionsvidenskab med fokus på nyreligiøse bevægelser. Christianes speciale om unges sociale liv på nettet ryddede forsiden af Berlingske Tidende med en dengang kontroversiel afstandstagen fra internettets skræmmehistorier og fokus på internettets rolle i de unges kompetenceudvikling.

Christiane har gennem de seneste 8 år blogget om digitale tendenser på 5 forskellige blogs. Hun driver nu den digitale livsstilsblog på Elektronista.dk som hver måned besøges af omkring 50.000 unikke læsere og som har 5000 faste nyhedsbrevsabonnenter. På twitter følger 20.000 Christianes updates fra @christianevejlo og ElektronistaDK siden på Facebook har 4500 fans.”

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...