Emily Salomon

Små ting

{Arbejdshjørne in progress}

Der er stadig en trilliard ting, der skal ordnes, men eftersom jeg de sidste uger har krydset ca. samme antal punkter af på min to do-liste, så er jeg ved at være halvvejs ;) Og jeg har nu et hjem, der fungerer (inkl. komfur, der i går endelig blev tilsluttet, så nu kan jeg lave mad igen, hurra) og hvor alt (ok, næsten) er pakket ud. Der er stadig masser at gøre, både af kedelig praktik (ændre adresse 117 steder og fikse trådløst net bl.a.) og – langt mere interessant – indretningsmæssigt. Sidstnævnte glæder jeg mig umådeligt til og jeg har en ret klar vision for, hvad der skal ske. Men jeg ved også at resultatet bliver bedst (for mig), hvis jeg lige ‘går det nye hjem lidt til’ først. Mærker efter og prøver af. Nå ja, og sparer op til de ting, jeg virkelig ønsker mig.

Så mens jeg går og vander pengetræet og drømmer om et smukt tæppe til min stue, fine nye spisebordsstole, et nyt sofabord (der i virkeligheden nok skal være gammelt og findes på et af sommerens loppemarkeder) og tænker over hvordan mit garderobesystem skal konstrueres, så lever jeg med et gammelt mintgrønt sofabord (som dem, der har læst med længe, nok kan kende), umage stole og opbevarer mit tøj i en interimistisk reol, jeg har bygget af flyttekasser. Og så glæder jeg mig over de små ting. At der er små øer, der fungerer. At foråret pibler frem, omend på den våde måde. At Penny endelig har lært at posere med krydsede ben og at påskeæggesæsonen er over os. Det er min yndlingshøjtidsspise. Næst efter fastelavnsboller.

Dejlig søndag til jer :)

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little better, more fun and cuter. Little isles coming together in my new home, delicious treats, polish in cute spring colours, the international Gin & Tonic Day (april 9th) and a posing canine.

{Når flytterodet er kønt}

{Bedste Summerbird-påskeæg fra Ganni og de smukkeste, hjemmebagte (!) kager, som vores nye praktikant på arbejdet, overraskede med i fredags}

{Så længe, der er styr på baren…}

{Forårsfarver til neglene, kom så sol!}

{Fik den fineste indflyttergave til badeværelset fra Jordan: Cute pigetandbørster i Nomess-holder og en lyserød toilettaske}

{Fejring af den internationale Gin & Tonic dag i tirsdags}

{Anemonemarkerne i Hareskoven. Mudderindsmurt Poserings-Penny og jeg er fans!}

  • Love
  • Save
    55 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...