Emily Salomon

Små ting

{Pause med iskold hyldeblomstlemonade i baghaven}

Fra i dag af er det slut med at være feriebarn for mit vedkommende og tilbage til virkeligheden. Og selvom jeg altid bliver lidt (ok, ret så meget) vemodig, når sommerferien er slut, så glæder jeg mig også en lille smule til hverdagens trummerum, som jeg egentlig holder ret meget af. Og nok er min ferie ovre, men sommeren er stadig på sit højeste, så i stedet for at blive trist, vil jeg se frem til endnu flere grillaftener, strandture, is og lange aftener ude i byen på opdagelse.

De sidste par dage har jeg trodset hedebølgen og modstået fristelsen til at tage tilbage i sommerhus (og/eller direkte på stranden) og i stedet fået pakket de allersidste flyttekasser ud, besøgt min mormor, ryddet op i kælderen, gjort grundigt rent, været til mani- og pedicure og pelsning af ben, lagt rent på sengen, luget i haven, ajourført kalender, vasket bil, handlet og lavet madplan. Afbrudt af hårdt tiltrængte pause med sodavandsis eller lemonade i haven, en tur på Assistens Kirkegård og rundt om Søerne med veninder eller gåture med Pletten i mosen, hvor vi plukkede blomster og hoppede i køligt mudder. For mit vedkommende mest det første, for Plettens vedkommende mest det sidste.

Nuvel, det lyder kedeligt og frelst og måske ikke som den allersjoveste måde at bruge de sidste feriedage på, men for mig er det helt perfekt. For sikke en lettelse at kunne starte efter ferien med styr på (næsten) det meste og (næsten) uden hængepartier. Jeg har det nemlig rarest, når der er orden i basen :)

ENGLISH RECAP: The small things that made the past week a little better. Ice cold lemonade in the back yard during the heat wave, finding some old favorites, a good book and loads of candy, fresh mani- and pedicure in bright colors, wild flowers and a cute summer book.

{Genfundne skatte – fundet i de flyttekasser, jeg først har pakket ud nu, ups…}

{Spændende krimi med Gossip Girl islæt og resterne af mit svenske slikeventyr}

{Neglene er gjort klar – hos bedste Beauty Avenue – til at starte på arbejde igen. Lysegrå og mintgrøn på fingrene…}

{… og lysegul på tæerne}

{Har plukket vilde blomster til mit soveværelse}

{Den fineste lille sommerbog af Mummis ‘mor’ Tove Jansson}

  • Love
  • Save
    41 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...