Emily Salomon

Postkort fra Wien

Jeg har været i Wien de seneste par dage og råhygget mig. Hvis ikke I har været der, så kan jeg kun råde jer til at skrive den på listen over attråværdige storbyrejsemål. Jeg var inviteret derned af Nespresso i anledning af lanceringen af en ny kaffe samt kaffeglas. Derfor var der arrangeret masser af spændende kaffe-workshops og en overdådig middag onsdag, mens jeg havde gårsdagen på egen hånd.

Det var min tredje gang i byen, så selvom tiden var knap, så havde jeg en klar plan om ‘bare’ at bruge dagen på at slentre rundt i de smukke gader, klappe heste, spise god frokost og masser af Mozartkugler, gå en tur i Stadtpark, kigge på mennesker og sørme om jeg ikke blev inviteret på forpremiere på Wien Design Week (og kaffe!), da jeg gik ind i et galleri/café for at spørge, om jeg måtte købe plakaten, som I kan se på det sidste billede i indlægget :)

Jeg ville også gerne have været på Leopold Museum at gense bl.a. deres Klimt og Schiele samlinger, men det må blive næste gang. Har en skummel plan om at hive kæresten med til Wien snarest.

Billeder siger mere end ord (i alle tilfælde når det kommer til at fange en bys stemning), så kig med nedenfor. Sådan et par dejlige dage!

ENGLISH RECAP: A postcard from my last few days in lovely Vienna with Nespreso.

Apfelstrudel og Wienerkaffe (brygget på Nespresso forstås) på legendariske Café Central.

Nespressos nye limited edition kaffe, Maragoygpe og nyt Riedel x Nespresso ‘kaffeglas’, der optimerer og forfiner smag og aroma for endnu større kaffenydelse.

Jeg boede på et helt fantastisk hotel (Ruby Sofie), der er bygget op om en smuk, gammel koncertsal. Priserne er tilmed til at have med at gøre og beliggenheden (og morgenmaden!) god, så det kan jeg virkelig anbefale.

Morgenkaffe på sengen og morgencroissant i hotellets café lidt senere.

Det vrimler med spændende apoteker og helsekostforretninger, hvis man er til sådan noget.

Restaurant Meierei im Stadtpark, hvor jeg spiste den lækreste frokost (boghvedevafler med rødbeder og fyldte courgetteblomster) i går. De skulle også have en fantastisk brunch (og aftensmad) skulle jeg hilse at sige fra mine forældre, der endte med at spise der hele 3 gange, sidst de var i Wien.

Frække hestetyper ;)

Haps! Lækker afslutning på en overdådig gallamiddag. Tror i øvrigt aldrig, jeg har drukket så meget god kaffe som de seneste par døgn.

  • Love
  • Save
    45 loves 6 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...