Emily Salomon

Friluftsliv

Jeg holder umådeligt meget af at være udenfor og i særdeleshed lige nu, hvor naturen er smukkest. Både sådan rigtigt udenfor på vandretur-i-skoven-måden (eller endnu bedre vandretur-i-skoven-i-Sverige-måden gerne kombineret med telt), men også bare af mine daglige ture i Utterslev Mose, Hareskoven og rundt i villakvarteret hvor jeg bor. Eller slet og ret at sidde i min have eller udforske min by på gåben eller cykel. Bare jeg kommer ud.

Min veninde, der er psykolog og arbejder med svært deprimerede mennesker, fortæller altid at noget af det bedste terapi, er at komme ud at gå en tur. Regelmæssigt. Og for nylig læste jeg om en nordisk undersøgelse, der satte lighedstegn mellem hvor lykkelige folk er og hvor meget tid, de tilbringer udendørs. Og her lå danskerne faktisk i top.

Jeg er blevet præget godt af min far, der desværre ikke er her mere, men som var lidt af en frilufts-afficionado, der satte en ære i at slæbe mig med på vandre-, telt- og klatretur og ud at sejle, så ofte som muligt. Jeg var ikke altid ubetinget fan som barn (jeg ville helst bare ud at ride!), men jeg er virkelig glad for at være blevet gjort sulten på natur og udeliv. Noget der nu er nærmest meditativt og ren terapi for mig (det og kagebagning og boglæsning), minder mig om min far på bedste vis og som tilmed er en rar interesse, jeg deler med min kæreste. Nå ja, og Penny. Har vist sidstnævnte at takke allermest for, at jeg kommer så meget ud. Og måske for at jeg som regel er ret så glad ;)

Kan I mærke om I er gladere, når I kommer ud?

ENGLISH RECAP: I really, really enjoy free air life and spending a lot of hours out in nature each week. Especially this time of year and with my four legged sidekick and boyfriend by my side. It’s so therapeutic, cleanses my mind and is always my go to cure when I feel a lot of pressure or stress.

  • Love
  • Save
    46 loves 4 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...