Emily Salomon

Min juleønskeliste

Hermed min egen ønskeseddel, der både rummer fornødenheder, gamle favoritter som jeg enten er løbet tør for eller har brug for flere af og så lidt litteratur, lidt pænt til hjemmet og halsen og lidt fint dims.

Jeg følger snarest op med en gaveguide til ham (far/bror/kæreste) og hende (mor/søster/veninde).

Hvad ønsker I jer til jul???

{1} Den yndigste vægkalender fra Selma Lamai, 199 kr. Jeg har gået i gymnasiet med Selma og bliver igen og igen fortryllet af hendes store, grafiske kunnen, udtryk og talent.

{2} Sødeste lille smykkebakke, der ikke bare vil pynte ved vasken på mit badeværelse, men også passe på mine ringe. Eiffel-smykkeskål fra Anthropologie, ca. 95 kr.

{3} Drømmehalskæde fra byBiehl i massivt guld og med diamantvedhæng, 4.995 kr. Overvejer lidt at forære mig selv den som tillykke-med-’nyt’-job-og-bog-gave. Men omvendt måske en liiiidt flot julegave til en selv ;)

{4} Fordi jeg har en ubændig trang til at bage kopkager igen snart. Fineste sæt med muffinforme og stjernetoppers fra Meri Meri, 79 kr.

{5} Lir til min bar. Krystallignende coastere til at sætte under glas, ca. 75 kr. stk. hos Anthropologie. Og en sej cocktail shaker med cl mål på selve glasset, så smart. Fra WMF til 249 kr.

{6} Jeg elsker at skrive lister og det ville kun blive bedre med denne kønne Today’s To do’s, ca. 100 kr., til at holde styr på alle gøremålene.

{7} Der er noget så hyggeligt på min vej og folk har levende lys i lanterner på trappestenen foran husene og i forhaverne. Jeg har et par små fra Ikea, men jeg vil gerne være med på de store, man kan have et eller flere bloklys i. Lanterne fra Ellos, 279 kr.

{8} Jeg har brugt dem de sidste 3 år og de er uovertrufne. Går ikke i stykker og jeg kan klare en sæson med 3-4 par. De allerbedste, tætte, matte strømpebukser Pure Matt 100 Denier fra Falke i sort, 249 kr. (der er køb 4 betal for 3).

{9} Elsker ristet brød (det er i øvrigt også den eneste måde jeg lige akkurat kan lide rugbrød på) og må derfor snart eje en brødrister, denne her er ok pæn, men uden at koste en formue. Brødrister fra OBH Nordica, 249 kr.
Er der i øvrigt nogen, der kan fortælle mig, hvad denne her brødrister (til 2.799 kr!!!) kan? For jeg synes den er virkelig pæn, men tænker, at det måske er lige i overkanten for at få ristet sit brød? Men hvis den også smører brødet og laver morgenbakke, så vil jeg da overveje.

{10} Nogen er kommet til at spise af mit Hay-sengetæppe, så jeg ønsker mig et nyt, vildt ét fra Urban Outfitters, ca. 1.650 kr., det her er også flot og det samme med dette billigere alternativ. Så kan I selv gætte, hvem det er, der bør forære mig et nyt sengetæppe ;)

{11} Jeg har den jo allerede (og knuselsker den), så ønsker mig den ikke, men det synes jeg, at I skal ;) Se den ordentlig (også indeni og på) her og her. Den er i det lækreste, bløde læder og har masser af rum to aftagelige stropper. Powder Leo Bag fra Markberg (mit design), 1.199 kr.

{12} Jeg fik sådan en sidste jul og har siden drømt om en til, så jeg havde en at bruge, mens den anden var til vask. Genial at løbe med i de kolde måneder! Først uden noget over i efteråret og så under en løbejakke om vinteren og man er varm og tør. Uldundertrøje fra Kari Traa, 499 kr.

{13} Jeg er stor fan af Helle Helles forfatterskab og ønsker mig hendes nyeste roman Hvis det er, 199 kr. Så ved jeg, hvad jeg skal læse i juleferien.

{14} Er løbet tør for min alleryndlingsparfume, så ønsker mig en ny. Bliver aldrig træt af dens mystiske violduft. Balenciaga Paris, 50 ml, 660 kr.

ENGLISH RECAP: My own wish list for Christmas this year. Gift guides for him (father/brother/boyfriend) and her (mother/sister/girlfriend) coming up next.

(indlægget indeholder affiliatelinks)

  • Love
  • Save
    42 loves 5 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...