Emily Salomon

Sådan piller man et granatæble

Det er efterhånden veldokumenteret, hvor meget jeg holder af granatæbler. Se bare bl.a. her, her og her. Men I er også mange, der har givet udtryk for, hvor besværlige de er at pille, når jeg har vist opskrifter, hvor de indgår. Og jeg gav jer ret.

Der er næsten lige så mange måder at få kernerne ud af et granatæble, som… der er kerner i et granatæble. Jeg har prøvet rigtig mange af dem (skål med vand, dele det og banke på det med en træske, plasticpose osv. osv.), men kunne ikke finde en metode, jeg var rigtigt tilfreds med.

Men så, så jeg denne her video og pludselig faldt alle brikker på plads. Man skal simpelthen bare kende granatæblets opbygning og så går det hele meget nemmere.

Det tager stadig lidt tid og jeg kan ikke garantere, at der ikke kommer et lille rødt stænk hist og her. Men det tager suverænt mindre tid og grisser markant mindre end nogen anden måde, jeg har prøvet. Og det efterlader alle kernerne intakte, hvilket gør at de kan holde længe. Så jeg er fan.

Trin-for-trin nedenfor.

ENGLISH RECAP: How to cut and de-seed a pomegranate while keeping the seeds intact and your kitchen (almost) stain free.

Granatæble og en lille kniv/urtekniv eller lignede. Klar. Parat…

Skær forsigtigt et lille snit i toppen af granatæblet. Tricket er at skære igennem skindet, men ikke at ramme kernerne.

Men det er altså ikke verdens undergang, hvis man skærer igennem et par kerner, så fortvivl ikke hvis det sker.

Fortsæt med at skære hele vejen rundt i toppen.

Pil ‘låget’ af.

Voilà!

Skær lodrette snit (igen skær igennem skindet, men ikke for dybt) udfra hver ‘skillevæg’ og hele vejen ned til bunden af granatæblet.

Bræk/vrid forsigtigt bådene fra hinanden. Her kan det sprøjte lidt, så gør det evt. over vasken.

Herefter er det blot at fjerne de hvide skillevægge og brække/pille kernerne af.

Jeg foretrækker at pille alle kernerne fra på én gang og så opbevare dem i en beholder i køleskabet, så der altid er til salater, morgenmad og alt hvad jeg nu ellers kommer dem på.

De kan holde sig på køl i en lille uges tid, når de er pillede.

  • Love
  • Save
    182 loves 38 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...