Sofie

Svar #4: Om alt mellem himmel og jord

Så er vi snart ved at være igennem alle jeres gode spørgsmål. Det har som sagt været ret sjovt at svare på dem, og faktisk har jeg fået ret meget ros fra mine venner og familie ude i den virkelige verden for min ærlighed. Herligt.

Her kommer svar på alt det, der ikke lige gik ind under nogle af de andre kategorier. Spørg bare, hvis der er noget, I skal have uddybet! Jeg mangler at svare på nogle spørgsmål om København, men jeg tænker at komme omkring dem i et guide-agtigt indlæg en anden gang.

Er du A eller B menneske?

  • Helt klart A-menneske. Jeg er dog vildt lang tid om at falde i søvn, så jeg ligger tit vågen en hel time efter jeg er gået i seng.

Hvad er din yndlingsfilm og TV-serie?

  • Jeg ser næsten aldrig film, fordi jeg har svært ved tanken om at skulle bruge næsten to timer på én ting. Serier ser jeg lidt oftere, fordi afsnittene er lidt kortere – det kan jeg bedre håndtere. Jeg har lige kværnet Orange Is The New Black, og den syntes jeg var god. Ellers kan jeg kun lige komme i tanke om Ugly Betty og Gossip Girl, haha.

Er du genert eller åben?

  • Jeg tror egentlig, at jeg er ret åben. Som barn var jeg genert, men det er jeg ikke mere.

Har du været/er du eksamensangst? (Hvis ja, hvad gør du/gjorde du for at modvirke det?)

  • Næh, egentlig ikke. Jeg er selvfølgelig altid nervøs og har da også præsteret at bryde grædende sammen til en eksamen på uni (jamen, deiksis er fandme heller ikke nemt!), men jeg har nærmest sådan et ekstra præstationsgear, der giver mig en ud-af-kroppen-oplevelse til eksamen. Måske har alle det bare sådan.

Hvad er din yndlingsfarve?

  • Hvis man tænker tøj-wise, så må det vist være sort, grå, blå og hvid. Jeg kan ikke vælge én!

Hvad er din livret?

  • Det må nok være brød med smør, uhm. Det kan jeg altid spise.

Hvor høj er du?

  • Der står 1,80 i mit pas, men jeg tror i virkeligheden, jeg er omkring 1,78-1,79 cm. Folk er altid overraskede over, at jeg er så høj.

Hvordan har du det med at gå i stiletter, hvis du er over 1,70?

  • Det har jeg det helt fint med egentlig. Altså sådan i forhold til min selvopfattelse er jeg ligeglad med, at jeg er høj, for jeg synes det er pænt, men jeg gider ikke rigtig at gå i stiletter, fordi mine veninder er ret meget lavere end mig, og så føler jeg mig lidt som et tårn. Og så er jeg nok også blevet lidt for gammel til stiletter, haha.

Det første jeg kom i tanke om (og som ikke var taget endnu), er spørgsmålet om dit politiske ståsted – rød, blå eller i midten? Jeg har et par ideer, men er stadig nysgerrig.

  • Jeg er mere rød, end jeg er blå, i hvert fald. Folk er altid så bange for at sige, hvad de stemmer på, men jeg skal da gerne fortælle, at jeg har stemt på både Radikale, SF og Socialdemokratiet. Jeg plejer at tage en test fra gang til gang og så læse om de kandidater eller partier, jeg passer bedst sammen med, inden jeg tager endeligt stilling.

Hvilke blogs læser du selv? Og kan du anbefale nogen?

  • Jeg har anbefalet mine yndlingsblogs her.

Hvilken musik hygger du med? Går amok til på dansegulvet (danser du overhovedet når du er ude eller chiller med din øl/drink???) og kom du overhovedet igennem mere hip hop/rap musik som du tidligere har meddelt du ville?

  • Mine venner driller mig altid med, at jeg har dårlig musiksmag, haha. Jeg har bare en svaghed for kvinder, der råber! På det seneste har jeg hørt meget Sia, Sebastian Lind, Jamie Woon, Flume og Disclosure. Jeg er også begyndt at høre en hel del hiphop, ja! Følger bare nogle forskellige playlists på Spotify. Og så har jeg fået et mega crush på Vild Smith, som jeg danser rundt til herhjemme og føler mig mega gangster, haha. Jeg danser gerne, når jeg er ude, men helst efter et par drinks.

Har du nogle dårlige vaner?

  • Ja, jeg roder ret meget. Fx smider jeg altid mit tøj på gulvet, når jeg tager det af, så mit soveværelse er altid fyldt med kæmpe bunker tøj, som jeg aldrig kan nosse mig sammen til at lægge på plads. Suk.

Ellers så kunne jeg godt tænke mig at vide, om du savner de mennesker, du mødte i Amsterdam?

  • Ja, det gør jeg helt bestemt. Min tid i Amsterdam var nok et af de bedste tidspunkter i mit liv, selvom jeg selvfølgelig også dealede med nogle ting i forhold til min nu ekskæreste. Heldigvis har jeg set mine bedste venner derfra siden, og faktisk skal vi alle sammen mødes i Amsterdam her til efteråret. Det bliver godt!

Er du egentlig venner med de andre københavnske damebloggere på din alder som rockpaperdresses, emilysalomon, miconfesion osv?

  • Jeg er ikke rigtig tætte venner med nogle bloggere, men jeg kan skam rigtig godt lide dem alle sammen. Jeg synes bare tit, at det er svært at komme ind under huden på dem, når vi altid mødes under så opstillede forhold. Jeg har det svært med overfladiske bekendtskaber.

Har du nogensinde været indlagt eller blevet opereret?

  • Ja. Da jeg gik i 8. klasse var jeg rigtig syg med noget a la halsbetændelse. Efter en uges tid tog vi til lægen, som kunne konstatere, at jeg havde en byld i halsen, som skulle fjernes asap, da den ellers ville stoppe for lufttilførelsen. Mine forældre og jeg hastede ind til øre-næse-hals-lægen, som prøvede at prikke hul på den (SÅ ubehageligt!!!), men det kunne han ikke, så vi skulle haste til Kommunehospitalet, hvor jeg blev indlagt og fik fjernet mine mandler. Mine forældre syntes, det var helt forfærdeligt at se mig i fuld narkose. Bagefter havde jeg mange smerter og lå syg længe, fordi jeg fik nogle forkerte kæmpepiller, som skulle ned gennem min sårede hals. Og så var der kun EM i atletik i fjernsynet, så det var pænt kedeligt, haha.

Hvad er din holdning til dødsstraf og homoseksuelle vielser?

  • Jeg kan godt sætte mig ind i, at man har lyst til at straffe nogen med dødsstraf. På den anden side er man jo så ikke bedre selv, så det er jo nok ikke vejen frem. Homoseksuelle vielser er jeg helt klart for!

Vil du betegne dig selv som introvert eller ekstrovert?

  • Jeg er nok lidt en blanding, tror jeg. Jeg er ikke genert, men jeg kan også godt blive overstimuleret af for mange mennesker og får så lyst til at trække mig lidt tilbage. Jeg elsker stilhed.

Hvilke mennesketyper irriterer dig?

  • Selvfede, selvhøjtidelige, overfladiske mennesker, der tror, de er bedre end andre.

Hvortil går din drømmerejse?

  • Jeg har planer om at rejse ud i verden næste år, men jeg ved endnu ikke hvorhen. Måske USA? Måske Sydamerika?

Og så lige et par engelske spørgsmål – dem skal der også være plads til!

What countries did you visit?

  • When I was a kid, I went to Norway every summer with my parents, so I haven’t travelled much besides that growing up. As far as I remember, I’ve been to Sweden, Finland, Germany, Holland, England, France, Austria, Italy, Spain, Australia, New Zealand and USA.

What’s your favourite thing to do?

  • I love looking at clothes, not necessarily to buy them.

Favourite meal?

  • I love bread with butter!

What’s your greatest accomplishment so far?

  • Keeping up with the blog for 5 years, pheeeeeeeew!

  • Love
  • Save
    26 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...