Om iPhones og svedige bryster

Intentionen var egentlig god nok: Selvom jeg havde været ude og drikke øl lørdag aften, bestemte jeg mig for at løbe 5 km søndag formiddag.

På trods af det milde novembervejr havde jeg taget en løbejakke på udover mit sædvanlige løbetøj. Jeg lagde min iPhone i brystlommen på jakken og satte i løb, men så hoppede den så irriterende, så jeg smuttede den ned i min stramme sports-bh i stedet.

Det gik fint. Indtil jeg var færdig, og min iPhone blinkede mærkeligt og slukkede. DEN VAR BLEVET FUGTSKADET AF MIT BRYSTSVED! Hvor nederen er det lige?! Kunne jeg da så ikke i det mindste have tabt den ned i en gin & tonic en vild aften i byen? Det havde da lydt af noget.

Så nu har den altså ligget i kunstigt koma i en pose med ris siden i går, for det har jeg hørt skulle virke. Jeg ved godt, det lyder ynkeligt, men det er virkelig mærkeligt ikke at have sin iPhone ved hånden hele tiden. Måske er det i virkeligheden sundt nok at prøve. Men kryds lige fingre for, at den genopstår fra de døde, ik’?

Translation: Despite being slightly hung over, I went for a run yesterday morning. I always listen to music when I run, but the pocket in my jacket was too big, so I put my iPhone in my bra instead. It went fine, but when I got home, my iPhone died. How humiliating to die in boob sweat?! I’m trying to bring it back to life in a bag of rice though. Fingers crossed!