Sofie

Jul på jobbet

Ikke slottet, men jobbet! På arbejde i går fejrede vi, at det var 1. december. I atriet var der blevet opstillet et smukt (og stort – sammenlign med nødudgangsdøren i baggrunden for proportioner) juletræ med lys, og i kantinen var der risengrød til frokost. Alle mine kolleger drillede mig naturligvis med mit fravalg af dagens anden varme ret, flæskesteg, men altså, jeg havde lyst til risengrød, og det gled lige ned i min stadig syge hals.

For at det ikke skal være løgn, så holdt vi endnu en juleseance, hvor vi trak nissevenner! Jeg var ikke med til det sidste år, da min praktikperiode sluttede midt i december, men jeg kan forstå, at det er meget hyggeligt. Bare rimelig svært at gætte sin nisseven, når man ikke er der hver dag og nissen har rig mulighed for at drille!

Faktisk er jeg helt kommet i julestemning! Vi har jo ellers været i gang med at producere juleblade siden sommer på magasinet, så jeg havde egentlig følt, at julen allerede var forbi. Heldigvis ikke! Hvordan ser det ud hos jer? Har I gjort noget for at fejre decembers komme?

Translation: Since we’ve been working on the Christmas issues of the magazines since summer, I thought my Christmas spirit would be gone this year, but it’s not! Yesterday at work an enormous Christmas tree had arrived, and for lunch they served traditionel Christmas porridge – served with sugar, cinnamon and butter. Yum!

  • Love
  • Save
    12 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...