Kopiering


Jeg er blevet kopieret! Jep... og jeg er ikke engang sur. Rent faktisk er jeg rigtig glad for det og virkelig beæret over, at nogle andre kagebagere synes, at mit design er så fedt, at de har lyst til at genskabe det med egne hænder. I mine øjne er det, det største kompliment nogen kunne give mig. Prøv lige at se de her 3 kager - det kan godt være at designet er det samme, men man kan godt se, at vi hver især har sat vores præg :

(Kagerne er lavet af mig, Tudeuglen og Chokoladechok)
Jeg har sørme også kopieret... puha, slemme mig. Tænk sig at stjæle en idé fra en anden. Fy, Line!

Jeg fik da også hug af en garvet kagedame, da jeg lagde et billede af min 2. kage (som jeg var så frygtelig stolt over), fordi jeg havde brugt et design, en anden havde fundet på. Dengang vidste jeg ikke, hvem der havde lavet den, da jeg fandt den på en amerikansk kage hjemmeside, men det har sidenhen vist sig, at det var en fantastisk dygtig dansk kagedame... sjovt ikke? Så Vibeke, hvis du læser med her: TUSINDE TAK for lån af design - det betød rigtig meget for mig at lave en flot kage med elefanter på til Hannibals dåb.

(Vibeke's og min)
Med jævne mellemrum er der rørte vande på blogs omkring kopiering, og jeg må ærligt erkende, at jeg aldrig har forstået problemet. Handler det om manglende kreditering, ønske om at kunne tjene penge på sit design eller noget helt tredje - måske nogle af jer kan give mig den gode forklaring? Det, i mine øjne, fantastiske ved håndværk er jo, at hvad enten man er krea dame eller kagedame, så kan man ikke lade være med sætte sit eget præg på et design. Jeg tør vædde med, at gav man 2 kreative damer de samme stoffer til et patchwork tæppe, så ville det jo ikke ende med at se ens ud, når de var færdige. Det er jo derfor at unika er så fantastisk.

Så velkommen til kageslottet. Her er kopiering fuldt ud tilladt, så stjæl i endelig med arme og ben, hvis I finder et design, I godt kan lide. Har I en blog, bliver jeg rigtig glad for, at I linker tilbage ligesom Chokoladechok og Tudeuglen har gjort, men det er ikke noget krav.

- Line
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...