Ninna Rahbek Schou

Malta - og noget om All Inclusive















Jo jo, jeg lever skam endnu, omend ikke i stort et omfang her på bloggen. Men nu fik jeg lyst til at sætte mig foran computeren, ikke mindst for at fortælle om vores ferie til Malta.
Allerede i starten af året var vi enige om, at ferien i år skulle være ferie for BÅDE mor og far og barn. I et sommerhus skal man jo stadig handle ind, lave mad osv, og vi trængte virkelig til at holde HELT fri.
Vi valgte All inclusive modellen, som jeg må indrømme, at jeg har haft en del fordomme mod. Jeg er ikke så vild med alt for overbefolkede turiststeder, med tjenere der kan danske gloser, og pommes frittes i lange baner.
Jeg må indrømme at Malta virkelig gjorde det godt på all inclusive måden, maden var faktisk helt fin, med et udvalg af 5 forskellige restauranter på samme hotel, og en temmelig vild kage buffet. Og det var simpelthen skønt at vi slet ikke skulle spekulere på mad, andet end hvornår vi ville indtage den.
Vi var afsted i uge 27, og det var heldigt, for om lørdagen væltede det ind med folk, og der var godt proppet i pool'en da vi tog afsted tirsdag i uge 28. Vi nåede at have lidt mere end en halv uge med markant færre gæster.
Jeg er sådan set blevet positivt overrasket over konceptet, og kunne godt finde på at rejse på den måde igen, men kun fordi det er med små børn. Havde vi større børn, eller var alene, ville jeg foretrække at rejse anderledes.
Selvom jeg er et meget socialt menneske, så har jeg også brug for at være privat, og det er lidt svært sådan et sted, ihvertfald i forbindelse med pool og restaurant;-) Så efter en uge, var det helt fint at skulle hjem igen:-)
Alt i alt en SKØN og meget tiltrængt ferie, med både besøg på en ridderborg, og sejltur til Gozo, som var noget så smuk en tur. Malta kan virkelig anbefales.

Vi boede her, og fløj med Lufthansa, vi havde selv sammensat rejsen. Jeg har dog også hørt meget godt om det her sted med Dansk Folkeferie, som lå meget tæt på hvor vi boede.

Har I erfaringer med All Inclusive? Og har I gode rejsetips, eventuelt alternative måder at rejse på? SÅ vil jeg vildt gerne høre om det:-) Jeg elsker at blive inspireret af andres rejseoplevelser:-)
  • Love
  • Save
    5 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...