Kamilla

Tidligt op om morgenen

Normalt vågner Kornelia ikke tidligt, så lørdag morgen var jeg helt smadret, da hun slog øjnene op kl 04.00 og troede det var morgen.. efter at have talt frem og tilbage i en halv time med hende, om at vi altså skulle sove mere, gav jeg op. (Mest for at undgå en diskussion, som Leonora så ville vågne af..) Kornelia og jeg gik derfor ned i stuen for at hygge med dyne og tv, i håb om at hun ville falde hen og jeg dermed også kunne få noget mere søvn.
Ramasjang var ikke engang stået op, da vi kom derned og jeg hang, helt ærligt, ikke sammen. Vi endte med at få sovet en halv times tid sammen nede på sofaen, men trætheden har ikke rigtig fået sluppet mig endnu. Det hele gik så også galt i nat, da Leonora vågnede fuldstændig op kl 04.30 og nægtede at sove mere, inde hos os i hvert fald!

Leonora kom op, fik en flaske, en nyd ble og jeg satte mig i gyngestolen med hende og sang.. efter halvanden time begyndte hun at gabe og det blev nogle laaange blink med øjnene. Jeg tog mit snit til at putte hende i sin egen seng og dér ligger hun og sover endnu – jeg listede selvfølgelig ind i seng igen og fik næsten sovet en time mere. I mellemtiden er vi alle stået op, Kornelia og Martin er taget afsted. Jeg har fået ordnet lidt vasketøj og skal faktisk selv i bad og gøre mig klar.. men tror jeg kan høre hun giver lidt på sig nu, så det passer perfekt – hun skal også i bad. God dag til alle – jeg nyder at det er mandag igen og vi nu tager hul på endnu en dejlig uge, hvor der faktisk er ret mange planer.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...