Kamilla

Græsenke

Om noget tid, nej.. Snart tager Martin til Kina og HongKong, hvor han skal over og arbejde. Alt imens jeg skal være herhjemme og arbejde med at få hverdagene til at køre med to små piger. Jeg kan allerede få svedture og ligge søvnløs over alt det der kan gå galt og alt det jeg skal gøre.. og det er faktisk endda kun 8 dage jeg skal være alene og det er jo utopi at jeg kan gå i panik over dét. Der er jo nogle kvinder der altid er alene med deres børn, men hold da op, hvor bliver man hurtigt afhængig af at være to om at have børn. Der er nogle specielle tidspunkter, hvor jeg virkelig tror jeg kommer til at mærke at jeg er alene er:

· om morgenen, når vi alle skal ud af døren, for at aflevere Kornelia i børnehaven
· når der skal forberedes aftensmad
· om aftenen, når Kornelia skal i bad
· ved sengetid

Og så håber jeg at Leonora er godt gennem det værste af dette frygtelige tigerspring, da jeg slet ikke kan overskue den rytme hun er i lige nu, hvor hun maximum sover 20 min af gangen i løbet af dagen, 3 gange hvis jeg overhovedet kan få hende til det.. for så kan jeg ikke lige se, hvordan jeg skal ordne praktiske ting herhjemme som tøjvask, rengøring, forberedelse af aftensmad og ikke mindst oprydning! Spændende, hvordan huset ser ud, når Martin lander på dansk jord igen til maj..

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...